NedTil bund     HjemTil hovedside  
© www.akraft.dk ©

Lidt statistik om atomkraft


Driftserfaringer


Driftserfaringer opgøres ofte i enheden reaktorår. 1 reaktorår svarer til at et atomkraftværk er i drift i et år.
Pr. 1.1. 2003 er de samlede erfaringer ca. 11.000 reaktorår.
Figuren viser hvorledes erfaringerne fordeler sig på de enkelte typer.
Trykvandsreaktoren er den dominerende type, hvilket ses på søjlerne.
Der medtages ikke erfaringer fra de trykvandsreaktorer, der anvendes i atomdrevne skibe og ubåde.
Opgørelsen tager ikke hensyn til værkernes størrelse. De mindste værker er de gamle, britiske grafitmodererede CGR-typer, hvoraf de ældste er fra 1957/59.

Til top



Aldersfordeling

Mange af de første prototyper på atomkraftværker er faktisk i drift endnu.
En del af de mindste og urentable er dog nedlagt.
Figuren viser en opdeling efter alder af de atomkraftværker, der er i drift.

På figuren kan man se, hvor mange der blev igangsat de enkelte år.
Det lave tal for alderen 22 år er året, hvor uheldet på Tremile-øen skete. Efter et par års stilstand kom der for alvor gang i udviklingen midt i 80érne, hvor der gik et nyt atomkraftværk på nettet hver anden uge.
Først i 90érne var de fleste landes atomprogram tilendebragt.
I dag sker den fortsatte udvikling sted i Østen - Indien, Kina, Taiwan og Korea.

Til top


alder
Rådighedsfaktor

En af de hyppigt anvendte indvendinger imod atomkraft har været påstanden om, at atomkraftværkers produktion og driftssikkerhed forringes meget med tiden. I OOA´s udgivelser ses tal i nærheden af 50% kapacitetsfaktor.
Erfaringerne gennem årene har vist en stigende pålidelighed og driftsikkerhed.
Rådighedsfaktoren er et mål for, hvor stor del af tiden, værket producerer el til nettet.

Til top



Brændselspriser og driftsomkostninger

priser driftsomkostninger
Figuren viser prisudviklingen på uran (kilde: UIC).
Man ser at uranpriserne stort set har været faldende gennem 90-erne - medens priserne på fossil energi har været stigende.
I øjeblikket er priserne svagt stigende på uran.
Canada er den største eksportør af uran, efterfulgt af Australien, hvis produktion udelukkende går til eksport.

Til top



Top-10 liste 2000

Top-10 liste 2002

Til top



Verdensmestre 1980 - 2000

  *) Danmarks årlige forbrug 20-25 mia. kWh/år (1 mia. kWh = 1 = TWh)

  *) Verdensrekord


Til top



Verdens atomkraftværker og uranbehov 2000-2001

NUCLEAR ELECTRICITET ÅR 2001 REAKTOER I DRIFT
Juni 2002
REAKTORER under konstruktion
Juni 2002
REAKTOR PLANLAGT
JunI 2002
URANBEHOV
2001
TWh % Nr. MWe Nr. MWe Nr. MWe tons U
Argentina 6.5 8.2 2 935 0 0 1 692 133
Armenien 2.0 34.8 1 376 0 0 0 0 68
Belgien 44.1 58.0 7 5728 0 0 0 0 1109
Brasilien 14.3 4.3 2 1855 0 0 0 0 296
Bulgarien 18.2 41.6 6 3538 0 0 0 0 618
Canada * 72.3 12.9 14 9998 6* 3598 0 0 1343
Kina 16.7 1.1 5 3702 6 4835 0 0 572
Taiwan 35.0 21.6 6 4884 2 2600 0 0 966
Czechoslovakiet 14.7 19.8 5 2560 1 912 0 0 519
Storbritannien 82.3 22.6 31 12282 0 0 0 0 2588
Finland 21.9 30.6 4 2656 0 0 0 0 553
Frankrig 401.3 77.1 59 63203 0 0 0 0 10159
Tyskland 162.3 30.5 19 21141 0 0 0 0 3712
Ungarn 14.1 39.1 4 1755 0 0 0 0 425
India 17.3 3.7 14 2548 6 3526 3 1400 312
Iran 0 0 0 0 1 950 0 0 0
Japan 321.9 34.3 54 44301 3 3696 12 15858 7393
Nordkorea 0 0 0 0 0 0 2 1900 0
Sydkorea 112.1 39.3 17 13920 3 2850 8 9200 2466
Litauen 11.4 77.6 2 2370 0 0 0 0 359
Mexico 8.1 3.7 2 1310 0 0 0 0 232
Holland 3.7 4.2 1 452 0 0 0 0 115
Pakistan 2.0 2.9 2 425 0 0 0 0 56
Rumænien 5.1 10.5 1 655 0 0 1 620 90
Rusland 125.4 15.4 30 20793 3 2625 3 2950 3411
Slovakiet 17.1 53.4 6 2472 2 840 0 0 528
Slovenien 5.0 39.0 1 679 0 0 0 0 131
Sydafrika 13.3 6.7 2 1842 0 0 0 0 363
Spanien 61.1 28.8 9 7345 0 0 0 0 1613
Sverige 69.2 43.9 11 9460 0 0 0 0 1533
Schweitz 25.3 36.0 5 3170 0 0 0 0 599
Ukraine 71.7 46.0 13 11195 0 0 2 1900 1893
USA 768.8 20.4 104 98406 0 0 0 0 20801
VERDEN 2544 16.2 439 355,956 33 26,432 32 34,520 64,956
TWh % Nr. MWe Nr. MWe Nr. MWe Tons Uranbehov
NUCLEAR ELECTRICITET ÅR 2001 REAKTORER I DRIFT REAKTOR U. OPFØRELSE I ORDRE eller PLANLAGT URANBEHOV 2001

Til top


Sikkerhed i forhold til andre energikilder:

Et studie fra Paul Scherrer Institut i Schweitz fra 1998, bestilt af Swiss Federal Office of Energy, har registreret 4290 enegirelaterede hændelser, hvoraf 1943 er klassificeret som svære. Hændelserne er sammenlignet med diverse energikilder.
Betragtes kun dødsfald pr. produceret TW-år fik man følgende resultat:
døde prår
Atomkraft leverer ca. 2500 TWh/år, herfra skal de 8 dødsfald fordeles over ca. 3.5 år.
Kilde: WNA - Energy Subsidies and External Costs. August 2004

Økonomi i forhold til andre energikilder:
' Økonomi
Søjlerne viser omkostninger ved diverse energikilders produktionspriser/kWh, andre omkostninger og belastningen ved drivhusgasudslip.

Energikildes CO2-belastning

CO2-eqvivalent
Søjlerne stammer fra en IAEA-publikation.
Sammenligningen mellem kul, olie, gas, hydroelektricitet, vind, sol, biomasse og atomkraft viser, at atom- og og vindenergi udviser det mindste udslip af kuldioxid målt pr. produceret kWh.

Idriftsatte atomkraftværker siden 1980

Nye værker siden 1980
Ofte høres påstanden om, at der ikke er sat nye atomkraftværker i gang i USA og i Vesteuropa siden uheldet på Tremileøen. Påstanden kan ses på Danmark Radios hjemmeside - og er bl.a. blev fremsat af tidl. energiminister Svend Auken i en DR-diskussion med Holger Skjerning.
Det er imidlertid forkert som figuren viser. På figuren ses antallet af idriftsatte atomkraftværker siden 1980. At USA ikke har ordret nye værker i denne periode er en anden sag, og hovedparten af det franske atomprogram er sat i gang efter uheldet på Tremileøen
Der er tale om ca. 300 stk - alene i Vesteuropa er tallet over 90 stk. I USA er tallet ca. 60 stk. siden 1979
Til top

Kilder:

© www.akraft.dk ©

Op Til top   HjemTil hovedside


Oprettet 2. 11. 2002  -  - Opdateret 15.02.2012