Driftserfaringer opgøres ofte i enheden reaktorår. 1 reaktorår svarer til at et atomkraftværk er i drift i et år.
Pr. 1.1. 2003 er de samlede erfaringer ca. 11.000 reaktorår.
Figuren viser hvorledes erfaringerne fordeler sig på de enkelte typer.
Trykvandsreaktoren er den dominerende type, hvilket ses på søjlerne.
Der medtages ikke erfaringer fra de trykvandsreaktorer, der anvendes i atomdrevne skibe og ubåde.
Opgørelsen tager ikke hensyn til værkernes størrelse. De mindste værker er de gamle, britiske grafitmodererede CGR-typer, hvoraf de ældste er fra 1957/59.
Mange af de første prototyper på atomkraftværker er faktisk i drift endnu.
En del af de mindste og urentable er dog nedlagt.
Figuren viser en opdeling efter alder af de atomkraftværker, der er i drift.
På figuren kan man se, hvor mange der blev igangsat de enkelte år.
Det lave tal for alderen 22 år er året, hvor uheldet på Tremile-øen skete. Efter et par års stilstand kom der for alvor gang i udviklingen midt i 80érne, hvor der gik et nyt atomkraftværk på nettet hver anden uge.
Først i 90érne var de fleste landes atomprogram tilendebragt.
I dag sker den fortsatte udvikling sted i Østen - Indien, Kina, Taiwan og Korea.
En af de hyppigt anvendte indvendinger imod atomkraft har været påstanden om, at atomkraftværkers produktion og driftssikkerhed forringes meget med tiden. I OOA´s udgivelser ses tal i nærheden af 50 % kapacitetsfaktor.
Erfaringerne gennem årene har vist en stigende pålidelighed og driftsikkerhed.
Rådighedsfaktoren er et mål for, hvor stor del af tiden, værket producerer el til nettet.
Figuren viser prisudviklingen på uran (kilde: UIC).
Man ser at uranpriserne stort set har været faldende gennem 90-erne - medens priserne på fossil energi har været stigende.
I øjeblikket er priserne svagt stigende på uran.
Canada er den største eksportør af uran, efterfulgt af Australien, hvis produktion udelukkende går til eksport.
Et studie fra Paul Scherrer Institut i Schweitz fra 1998, bestilt af Swiss Federal Office of Energy, har registreret 4290 enegirelaterede hændelser, hvoraf 1943 er klassificeret som svære. Hændelserne er sammenlignet med diverse energikilder.
Betragtes kun dødsfald pr. produceret TW-år fik man følgende resultat:
'
Søjlerne viser omkostninger ved diverse energikilders produktionspriser/kWh, andre omkostninger og belastningen ved drivhusgasudslip.
Energikildes CO2-belastning
Søjlerne stammer fra en IAEA-publikation.
Sammenligningen mellem kul, olie, gas, hydroelektricitet, vind, sol, biomasse og atomkraft viser, at atom- og og vindenergi udviser det mindste udslip af kuldioxid målt pr. produceret kWh.
Idriftsatte atomkraftværker siden 1980
Ofte høres påstanden om, at der ikke er sat nye atomkraftværker i gang i USA og i Vesteuropa siden uheldet på Tremileøen.
Påstanden kan ses på Danmark Radios hjemmeside - og er bl.a. blev fremsat af tidl. energiminister Svend Auken i en DR-diskussion med Holger Skjerning.
Det er imidlertid forkert som figuren viser. På figuren ses antallet af idriftsatte atomkraftværker siden 1980. At USA ikke har ordret nye værker i denne periode er en anden sag, og hovedparten af det franske atomprogram er sat i gang efter uheldet på Tremileøen
Der er tale om ca. 300 stk - alene i Vesteuropa er tallet over 90 stk. I USA er tallet ca. 60 stk. siden 1979
Til top
Til bund
Til hovedside
Til top