Til bund

Til hovedside

• Emner på siden.
  
  
  • Hvad er radioaktivitet?
  • Strålingstyper.
  • Biologiske virkninger og effekter fra udslip.
  • Enheder for stråling
  • Normale doser for personer. Radioaktivitet i hverdagen.
  • Hvor radioaktiv er et menneske?
  • Radon og dens henfald.
  • Skadelige doser.
  • Grænseværdier for stråling - ICRP
  • Hiroshima og Nagasaki - arveskader efter atombomberne
  • Litteratur, kildehenvisninger.

Alle levende organismer udsættes for stråling fra diverse kilder gennem hele livsforløbet.
Kilderne til stråling er mange. Kosmisk stråling fra verdensrummet, påvirkning fra allestedsnærværende radioisotoper, røntgenstråling etc.

Radioaktive stoffer (radioisotoper) udsender stråling fra atomkernen. Strålingen kan enten være partikler eller elektromagnetisk stråling.
Aktiviteten måles i enheden Becquerel (Bq. 1 Bq = 1 henfald pr. sekund.)

Til top

Der er flere former for stråling.
Alfastråler er heliumkerner, der med megen stor energi udsendes fra især tunge radioisotoper.
Da der forsvinder 2 protoner fra kernen er datterkernen et nyt grundstof med et atomnummer, der er 2 lavere. Atomvægten er 4 lavere end moderkernen.
Alfastråler er meget energirige (1-10 MeV = mio. elektronvolt).
Alfastråler har meget kort rækkevidde - i luft kun ca. 4 cm og i levende væv ca. 1/100 mm, men har stor biologisk effekt.
Alfastråler er ofte ledsaget af et gammakvant.

Betastråler består af elektroner, der med stor energi udsendes fra atomkernen.
Herved omdannes en af kernens neutroner til en proton, vi får herved et nyt grundstof med et atomnummer, der er l højere i rækken end moderkernen. Betastråling har en energi omkring 1 MeV.
Rækkevidden i luft er omkring 5-10 cm, i levende væv 7-10 mm.
Betastråling optræder i øvrigt med mange forskellige energier og betahenfald ledsages ofte af gammastråling.
En del af energien bortføres med neutrinoer, denne energi afsættes ikke i organismen eller andre steder, men forsvinder ud i verdensrummet.

Gammastråling er elektromagnetisk stråling med meget kort bølgelængde og dermed en tilsvarende stor energi. Gammastråler er uhyre gennemtrængende.
Energierne ved gammastråling er omkring 1 MeV, der dækker over et interval mellem få keV til ca. 10 MeV.
Det er oftest denne stråling, der forårsager de største skader ved bestråling af levende væv fra radioaktive stoffer.
2 m beton vil afskærme næsten 100% for denne strålingstype.
Der sker ingen grundstofomdannelse ved gammastråling.

Røntgenstråling er af samme natur som gammastråling, men med langt mindre energi eller længere bølgelængde.

Neutronstråling opstår kun i forbindelse med kernespaltninger, f.eks. i et kernekraftværk under drift.
Neutronstråling er meget stærkt gennemtrængende.
Den kan skade den levende organisme direkte ved energioverførsel.
Indirekte kan der ske skader ved at neutroner, der indfanges i atomkerner kan fremkalde radioaktivitet.

Kosmisk stråling er stråling fra verdensrummet - hovedparten stammer fra vor egen Galakse.
Kosmisk stråling er uhyre energirig og meget stærk gennemtrængende.
En del af denne stråling består af forskellige partikler der er berøvet for en stor del af sine elektroner, med uhyre stor hastighed.
Vi er alle påvirket af den kosmiske stråling fra vugge til grav.

Til top

måles i enheden sievert (Sv).
Når en person rammes af ioniserende stråling, kan der ske skader på det levende væv.
Hvor store skader, der opstår, afhænger af strålingens energi og art.
Dosishastigheden af stor betydning for skadernes omfang.
Hvis der opstår skade på celler, og kan der ske 2 ting:

• Akutte skader med bl.a. celledød til følge. For akutte skader er der en vis tærskelværdi, under denne forekommer ikke skader (deterministiske skader).
• Senskader med forhøjet risiko for kræft og genetiske skader (stokastiske skader)
  Der er ingen tærskel for senskader, men risikoen stiger med dosens størrelse.
  
  Risikoen for kræftskader er beregnet til:
  
  • 0,005 % pr. mSv -
    dvs. 5 forventede dødsfald af kræft ud af 1 million, der får en dosis på 1 mSv.
    
  • 1 mSv ca. til 1 røntgenundersøgelse af ryggen - eller ca. 30 røntgenbilleder hos tandlægen.
  • Risikoen fra en dosis på 1 mSv svarer ca. til:
    1) en levetidsforkortelse på ca. 10 timer.
    1) rygning af 5 pakker cigaretter -
    2) drikning af 6-8 liter cola -
    3) kørsel af 5000 km i bil.
    

1. Ionisering af cellernes atomer kan medføre uønskede kemiske ændringer i cellerne.
   
   
2. Ødelæggelse af dele af cellernes kromosomer.
   Kromosomerne er bærere af de arvelige anlæg (generne). Arvelige ændringer opstår dog kun såfremt kønscellerne rammes, og at denne ændring overføres til afkommet.
   Visse arvelige ændringer kræver. at begge forældre medbringer denne ændring (vigende anlæg). Andre ændringer viser sig i afkommet. blot en af forældrene overfører ændringen (dominante anlæg).

   Mutationer fremkaldt ved stråling optræder hyppigt i planteverdenen. Det er derimod meget sjældent at man har påvist strålingsfrembragte mutationer hos mennesker. Man har f.eks. ikke kunnet påvise strålingsfremkaldte mutationer med sikkerhed hos afkom efter strålingsramte forældre efter nedkastningen af atombomberne i Japan under 2. verdenskrig. Det betyder ikke, at der ikke ar været nogen. Men antallet er så lille, at det ikke har kunnet påvises statistisk.
   
   

3. Strålingen kan medføre at der dannes såkaldte frie radikaler i cellerne. Det er kemisk meget aktive stoffer, der kan medføre at der dannes f.eks. frit brint og brintoverilte i cellerne. Dette kan igen medføre uønskede og skadelige forandringer i cellerne, der igen kan være årsag til at der opstår senskader i organismen. Senskader er skader på organismen, der optræder efter nogle års forløb. Visse kræftformer viser sig først efter et forløb på 5-10 år efter bestrålingen - andre optræder først efter et tidsforløb på 20-40 år.
   Stråling + H₂O => H₂O⁺ + e^-
   - elektronen rammer et nyt vandmolekyle:
   H₂O⁺ + e^- => H²O + OH^-
   OH^- og H⁺ kaldes frie radikaler. De har kun kort levetid, da de er ekstremt reaktionsvillige stoffer, der ødelægger eller ændrer cellernes funktion ved f. eks. dannelse af stoffer, der er giftige for cellen eller ved at beskadige DNA-molekylerne i cellerne. Herved øges risikoen for senere udvikling af en eller anden kræftform
   Den samme virkning opnås ved at indtage visse kemiske stoffer, der på samme måde forårsager dannelsen af frie radikaler.
   Foruden de viste processer, dannes også ionerne H₃O⁺ og OH^-, der er normale produkter ved syre-base dissociation.
   Tidligere anvendes en gammakilde (Co-60) på Risø til at frembringe mutanter i planter med henblik på planteforædling. Denne metode blev afløst af kemiske stoffer, der var lettere at dosere korrekt.

4. Meget store stråledoser i løbet af kort tid medfører øjeblikkelig død - f.eks. 10 Gy/h.
   Ved noget mindre doser ødelægges cellemembranerne, hvilket kan medføre døden.
   Ødelæggelse af celledelingsmekanismen har kun indflydelse på delingsdygtigt væv. Derfor er børn og gravide kvinder særlig udsatte for skader ved bestråling.
   

Til top

Ældre enheder	SI-enheder
Aktivitet: Curie (Ci)er et tidligere anvendt mål for radioaktive henfald pr sekund. 1 Ci = 37 mia. henfald pr. sekund.	Becquerel (Bq) 1 Bq = 1 henfald/s. 1 Curie = 37 mia. Bq
Energidosis/kg: Rad er et mål for den energi, der deponeres i organismen ved stråling. 1 rad svarer til 1/100 joule pr. kg levende væv	Gray (Gy) 1 Gy = 1 J/kg. 1 Gy = 100 rad 1 rad = 10 mGy
Biologisk virkning: Rem er et mål for biologisk virkning af strålingen. Den biologiske virkning afhænger af strålingens art. Der regnes med følgende vægtningsfaktorer: Fotoner, alle energier ............... 1 Elektroner, alle energier ........... 1 Neutroner <10 keV energi ....... 5 Neutroner  10 - 100 keV ....... 10 Neutroner 100 keV - 2 MeV ... 20 Neutroner 2 MeV - 20 MeV .... 10 Neutroner, > 20 MeV ............. 5 Protoner,  > 2 MeV ................ 5 Alpha-partikler, fissionsfragmenter,   tunge kerner:.................... 20 1 rem = 1000 millirem =       10 mSv 250 mrem = 2.5 mSv (normal dosis/år) Sievert (Sv). 1 Sv = 1 Joule/kg   1 Sv = 100 rem.   1 rem = 1/100 Sv = 10 mSv   1 mrem = 10 µSv = 0.01 mSv

Til top

Alt liv på jorden bliver udsat for ioniserende stråling i alle døgnets timer gennem hele livet. Denne stråling er ikke sundhedsfarlig, vor organisme er indrettet til at tåle denne påvirkning.

Figuren viser et typisk bidrag for en dansker.

En teori om at jordens organismer har tilpasset sig små doser radioaktivitet fra den naturlige baggrundsstråling - hormesis - har en del tilhængere, men den er ikke bevist. Hormesis-effekten gælder sikkert ikke for Radon fra vore boliger, hvor henfaldet sker i lungerne og medfører en byge af alfa-henfald - se nedenfor.
En del af denne stråling stammer fra vore fødemidler, der indeholder små mængder radioaktive stoffer. Denne stråling stammer fra radioaktive stoffer planterne har optaget fra jorden.

En del af vor daglige strålingsdosis stammer fra radioaktive stoffer i vor bolig, der skyldes radioaktivitet fra byggematerialerne.

Endelig er der baggrundsstrålingen fra verdensrummet, den kosmiske stråling. Dette bidrag stiger med højden, derfor udsættes man for større strålingsdoser ved flyrejser end ved jordoverfladen.

Atomkraftværkerne giver også et bidrag. I USA tegner bidraget herfra sig til ca. 0.3 mSv.

Andre variable kilder er f.eks. røntgenundersøgelser, der typisk kan beløbe sig til 1 mSv/år.
Påvirkninger fra TV-apparater og tilsvarende elektrisk apparater tegner sig for et lille bidrag.

En rejse med jetfly giver et relativt stort bidrag, da påvirkningen fra rummet er langt større i 10 km højde end ved jordoverfladen. Et typisk ekstra bidrag for en flyrejse på 5-6 timer ligger på ca. 0.03 mSv.

Andre egne af Jorden er der lokaliteter, hvor den naturlige baggrundsstråling er mange gange større.
Figuren viser nogle bidrag fra forskellige kilder. Der ses af figuren at der visse steder i verden er områder, hvor den naturlige radioaktivitet er overordentlig stor i forhold til det vi kender her i lander.

Der er egne i Brasilien, Kina og Indien, hvor påvirkningen er 10-20 gange større end her i landet, enkelte lokaliteter endog op til 40 gange større. Det skyldes et stort naturligt indhold af en Monazitesand , der har et ret stort indhold af thorium .
Her har man ikke kunnet konstatere nogen som helst skadelig virkning af denne større naturlige stråledosis.

New Yorks banegård ville blive kasseret som atomkraftværk, da den langt overstiger de tilladelige værdier.
Et kernekraftværk i normal drift giver et overordentligt beskedent bidrag til sine nærmeste omgivelser.

Selv omegnen omkring Tjernobyl-værket er de årlige doser beskedne i forhold til visse områder i Brasilien og Indien.

Et kulfyret kraftværk påvirker omgivelserne med en dosis af samme størrelsesorden, men disse små doser radioaktivitet er forvindende små til at have nogen målelig indflydelse. Biologisk er denne påvirkning langt større end fra a-kraftværkerne, hvor der oftest er tale om stråling fra inaktive ædelgasser, der ikke optages i den levende organisme.

Nogle mennesker får et meget betydeligt bidrag uden at vide det. I tobak findes radioaktive stoffer f .eks. Polonium, der udsender alfastråler.

En amerikansk undersøgelse har vist, at et dagligt forbrug på 30 cigaretter kan give en lungedosis på ca. 8000 millirem - 80 mSv årligt - p.g.a. indånding af ²¹⁰Po (polonium-210).
Andre bidrag - Oversigt Hændelse Bidrag - mSv 1 røntgenundersøgelse 0.25 Flyrejse 10 km højde 5 timer 0.25 Medicinsk stråling gns./år 1.0 Naturlig baggrundsstråling 2,5 Bidrag fra kernevåbenforsøg 0.2    

Eksempler på radioaktivitet i hverdagen

Stof	Aktivitet i Bq
1 liter drikkevand	20
1 l flodvand gns.	10 - 100
1 l alm. pilsner	130
1 l havvand	350
1 l whisky	1200
i l mælk	1400
1 l spildevand fra kernekraftværk	1 - 10
1 kop kaffe	1000
1 røgdetektor (m. Am)	30.000
Typisk for 100 m2 lokale	30.000
1 kg kulaske	2000
1 kg granit	1000
1 kg uran	25.000.000
1 menneske 100 kg	10.000

Til top

Radioisotop    Aktivitet i becquerel (Bq)

   Beryllium-7                    2.500
   Kulstof-14                     4.000 
   Kalium-40                      4.000
   Rubidium-87                      600
   Tritium                           50
   Bly-210                           30
   Polonium-210                      25
   Uran-238                           0.5

Til top

Radon er en radioaktiv gas, der siver ind i boliger fra undergrunden. For at beskytte sig mod denne kilde skal alle nybygninger forsynes med en membran.
Radonpåvirkningen forstærkes af den dårlige ventilation som er en følge af der skal spares på energien.

Radon er den største enkeltkilde til normale strålingsdoser.
I Sverige er denne andel 2-3 gange større end her i landet. Det skyldes at man i stor udstrækning anvender skifer som byggemateriale.
Radon er en inaktiv gasart, der dannes ved henfald af ²³⁸U.
Det er ikke Radon selv, der giver det største bidrag, men derimod de radioaktive datterprodukter fra Radons henfald udsender stråling.
Som det ses af figuren og tabellen sker der en række henfald i løbet af meget kort tid.
Man regner med, at ca. 100 kræftdødsfald årligt i Danmark skyldes Radon.
Skematisk kan Radons henfaldsserie vises således:

Som det fremgår af tabellen vil et henfald fra Radon i lungerne udløse en byge af henfald af alfa, beta- og gammastråler.
Radon stammer dels fra byggematerialerne - dels siver gasarten op fra undergrunden, hvor den vil sive ind i husene.
Problemet med Radon er steget voldsomt fordi ventilationen indendørs er blevet stærkt forringet pga. energibesparelse.
Det er lovgivet at nye huse skal forsynes med en Radonmembran. - et påbud der desværre ikke overholdes 100 %.

Artikel fra Risø 13.6.2008:

Dosishastigheden er afgørende. Ved engangsbestråling gælder:

Eksempler på skadelige doser

Doser	Skadevirkning
10 Sv (= 1.000 rem)	Øjeblikkelig dræbende.
4 Sv (= 400 rem)	50% dør indenfor 30 dage.
2 Sv (= 200 rem)	Er sjælden dødelig, men kan forårsage strålingssyge.
0.25 Sv (= 25 rem)	Har ingen umiddelbar virkning.
20 mSv (= 2000 mrem = 2 rem)	max. årlig dosis for en arbejder i den atomare industri må få.
2.5 mSv (= 250 mrem)	Årlig normaldosis for en dansker.

• Fordeles strålingsdosis over længere tidsrum formindskes virkningen betydeligt.
  
• Overlever man en stor strålingsdosis er der gode chancer for fuldstændig helbredelse, dog stiger risikoen for senskader i form af forskellige kræftformer.
• Ved doser lavere end letaldosis vil de biologiske virkninger være:
  • Levetidsforkortning (eftervist ved museforsøg)
  • Risiko for udvikling af leukæmi. (latenstid ca. 6 år)
  • Forøget risiko for en eller anden cancerform (latenstid ca. 30 år)
  • Genetiske effekter.

Til top

Ikke alle lande anvender ICRP´s anbefalinger, men lovgiver med langt lavere grænseværdier - ofte er det 10 gange mindre værdier.
Da IPRC´s grænseværdier i forvejen er meget lavt ansat, har der i visse tilfælde medført, at selv havejord kunne risikere at blive rubriceret som radioaktivt affald!

EF/EU har udarbejdet forordninger vedrørende maksimumsgrænser for radioaktivitet i fødevarer, foderstoffer og drikkevand. Det forhindrer selvfølgelig ikke de enkelte medlemslande at have lavere værdier.
Efter Tjernobyl-katastrofen fandt man bl.a. rener med et radioaktivt indhold, der overskred både Norge og Sveriges grænseværdier.
På trods af helsefysikers stærke advarsler vedtog de svenske politikere at 250 rener skulle destrueres og begraves. En dansk forsker foreslog at man i stedet nøjedes med at anbefale, at man undlod at spise mere end 10 kg ren-kød om dagen, hvis man ville være forsigtig!
De 250 rener blev alligevel begravet.
Senere fandt man store mængder frosset ren-kød med lige så højt radioaktivt indhold, der stammede fra flere år før Tjernobyl-ulykken. Hvad gjorde man så? Det blev ikke destrueret. I stedet hævede man de gældende grænseværdier både i Norge og i Sverige - så nu er de begravede rener faktisk fuldt lovlige at udbyde som fødevarer - m.h.t. stråling!
I EU er de gældende værdier:

• Fødevarer : 1250 Bq/kg
• Drikkevand og flydende levnedsmidler: 800 Bq/liter
• Foderstoffer : 2500 Bq/kg

Til top

Umiddelbart efter 2. verdenskrig satte man en storstilet undersøgelse i gang i Japan, for at undersøge eftervirkningerne efter strålingsramte personer, der havde overlevet atombombenedkastningerne over byerne Hiroshima og Nagasaki.
Over 1000 personer hjalp ved denne undersøgelse, der omfattede ca. 70.000 personer, hvoraf 53.000 børn fulgtes fra fødsel til 18 års alderen.

En rapport over undersøgelsens resultater kan læses i »Naturens Verden«, hvor professor Ove Frydenberg har oversat og bearbejdet den amerikanske rapport.
(Der er brugt de gamle enheder for biologisk virkning som i rapporten) Hos de overlevende har man kunnet konstatere stigende tilfælde af leukæmi (blodkræft). Disse var størst i 1951 og efter denne tid er tilfældene med denne sygdom faldet. Man har specielt interesseret sig i eventuelle arveskader som følge af bestrålingen.
I undersøgelsen er registreret ca. 70.000 fødsler.
Søjlediagrammerne på figuren viser nogle af undersøgelsens mest markante resultater. Den sidste søjle på figuren er et såkaldt »vejet« gennemsnit, hvor gennemsnittet fremkommer ved en forholdstalsberegning mellem de forskellige grupper.

Figuren viser antal misdannelser ved fødsel og ved 9. mdrs. alderen.

Man har ikke kunnet konstatere nogen statistisk sikker forskel i antallet af misdannelser og dødfødsler eller nogen nedsættelse af overlevelsesevnen eller væksthastigheden hos børn efter bestrålede forældre.
Genetikere er enige om, at der vil kunne fremkomme mutationer i de efterfølgende generationer. Man er også sikker på, at antallet af arvelige defekter er størst i 1. generation.

Mutationer fremkaldt ved bestråling af mennesker er ikke påvist med sikkerhed. Det er ikke nok, at de arvelige anlæg ændres i en kropscelle, det giver ikke nogen arvelig virkning. Skal ændringen overføres til afkommet, skal ændringen ske i en kønscelle, der så ved befrugtningen overføres til afkommet. I rapportens konklusion understreges, at selv en meget kraftig udbygning af kernekraftværker vil kunne forøge den gennemsnitlige årlige dosis på ikke over 0.01 rem, hvilket i en generation giver ca. O.3 rem = 30 Sv, hvilket er 1 % af, hvad den japanske befolkning fik i gennemsnit efter a-bomberne i 1945.
Det ser tilsyneladende ud til, at der ikke i Japan har været sundhedsmæssige konsekvenser for afkommet fra bestrålede personer.
Strålingen må ganske givet have medført sundhedsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser er dog så små, at det ikke har været muligt at konstatere nogen skadelige virkninger.
Disse resultater stemmer med andre lignende undersøgelser.
Der er uhyre vanskeligt af eftervise skadevirkninger efter bestråling på afkommet hos mennesker.
Professor Ove Nathan skrev i »Naturens Verden« »
..»selv en meget kraftig udbygning af kernekraftværker vil antagelig ikke give anledning til nogen mærkbar stigning i antallet af arveskader«.

Til top

Der har altid været stor interesse at undersøge, om der var risici forbundet ved at arbejde med radioaktive materialer enten det drejede sig om militære anlæg, nukleare forsøgsanlæg, arbejde på atomkraftværker, industriel arbejde med radionukleider etc.
Nogle få resultater skal nævnes kort. Se også under Sikkerhed.
Statistikker over arbejdsuheld i amerikanske atomkraftværker er en sjettedel af hvad den er på kulfyrede kraftværker.

Pittsburgh universitet foretog en undersøgelse over ca. 55.000 medarbejdere ved nukleare forskningsinstitutioner i Hanford og Oak Ridge. En del af de ansatte havde fået en dosis, der var 2 - 3 gange højere end den naturlige baggrundsstråling.
Undersøgelsen viste, at levealderen var højere end den øvrige befolkning.

I Storbritannien viste en tilsvarende undersøgelse over den statslige nukleare industri. Den forløb i perioden 1962-74, hvor sikkerhedsniveauet ikke kan betegnes som værende højere end i dag.
En sammenligning med en tilsvarende befolkningsgruppe viste en lavere dødshyppighed blandt arbejderne i atomindustrien.
Det var speciel leukæmi og luftvejssygdomme, der var markant lavere blandt personale, der arbejdede med radioaktivt materiale.
En mulig forklaring kan være den, at arbejderne i nukleare anlæg er omfattet af en meget omfattende lægekontrol. Arbejdet foregår endvidere i røg- og støvfri omgivelser.

BEIR - rapporten (Biological Effects of Ionizing Radiation) blev udarbejdet af en komite under National Academy of Sciences og EPA (Environmental Protection Agency). Den første rapport stammer fra 1972. I 1979 fastslog man at der ikke var grund til at ændre på de bestående grænseværdier for stråling. Rapporten konstaterer at der ikke har kunnet konstateres sikre tegn på genetiske virkninger ved de meget omfattende undersøgelser over ofre fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.
Rapporten har ikke kunnet afgøre om de meget lave doser som svarer til baggrundsstrålingen giver nogen målelig skadevirkning.
BEIR-rapporten afkræfter teorien om at meget lave strålingsdoser har langt større skadelige effekter end hidtil antaget.

Til top

1. Vejledning om strålebeskyttelse  Link til Statens institut for strålehygiejene.
2. Fra isotopkursus Statens Institut for Strålebeskyttelse.
3. Radon i boligen og kræft hos børn
4. Om stråling  Link til World Nuclear Associations hjemmeside.
5. Om hormesis-teorien . Wikipedia KSU-rapport i pdf-format Ioniserende stråling
6. KSU-rapport i pdf-format Epidemimiologi - en svensk rapport fra KSU
7. WNA -World Nuclear Association -   Sitemap med ca. 50 emner.
8. Om ICRP  International Commission on Radiological Protection.
9. Radiation Accidents and Emergencies - WHO
10. Ioniserende stråling - kritiske hændelser
11. Ioniserende stråling - depleteret uran
12. WHO. Backgrounder: Nuclear Power Plant Emergency
13. Encyklopædi om stråling - tysk
14. Uffe Korsbech. Radon. En ny helserisiko. Naturens Verden. 1989. s 196-202.
15. Atomtidens stråling. Børge Christensen, Danmarks radio.
16. Et bidrag til den danske atomdebat. Særtryk af artikler i "Naturens Verden". Heri Ove Frydenbergs danske bearbejdede af Hiroshima-Nagasaki-undersøgelse. Maj 1975.
17. Kärnkraften, människen och säkerheten. Bo Lindell og Sten Löfveberg. publica. 1975.
18. BEIR-rapporten. The effekt on publikation of exposure to low-level radiation. Advisory Committe on the Biological Effects of Radiation. 1972, 1980.
19. Kernekraft og strålebeskyttelse. Leif Hannibal. Naturens verden 1977.
20. Brøns, P.; Hansen, H.; Andersen, E., Vor radioaktive klode 1 - 8. Naturens Verden (1991-1993)
21. Atomalderen. Illustreret Videnskab. Tillæg til no. 6, 1995 Helsefysik. Af Sarholt-Kristensen, L.; Hoe, S. 2. udg. (Århus, 1983)86 p. ISBN 87-980675-4-0
22. Stråling og miljø. Af Hoe, S.; Sarholt-Kristensen, L.(København, Borgens Forlag, 1989) 187 p. ISBN 87-418-8829-4
23. Atomkraft og miljø. Af Bredsdorff, A. (København, Gyldendal, 1988) 91 p. ISBN 87-00-18754-2

Til top   Til hovedside