20/01/202326/09/2023

Ordliste

Absorberet dosis – et mål for den mængde strålingsenergi, der afsættes pr. kg levende væv. Måles i SI-enheden gray (Gy). Tidligere anvendtes enheden Rad.
Absorption – optagning eller opsugning af et stof i et andet stof.
Adsorption – vedhængning af et stof til overfladen af et andet stof.
ABWR – en 3. generations type af kogendevandsreaktoren. Typen er i drift i f.eks. Japan.
AC – Alternating Current – vekselstrøm
ACR-700 – Advanced CANDU Reactor. En 3. generations tungtvandsreaktor på 700 MWe – der i modsætning til CANDU-reaktoren er kølet med letvand.
ACR-1000 – En 1000 MWe udgave af ovenstående
AEC – Atomic Energi Commission.
AECL – Atomic Energi og Canada Ltd. Et statsligt canadisk selskab for udvikling af kerneenergi.
AGR – Advanced Gas-cooled Reactor. En britiske udviklet reaktortype med grafitmoderator.
AP-600 og AP-1000 – Westinghouses avancerede 3. generations trykvandsreaktor.
ARGOS Accident Reporting and Guiding Operationel System. Et program fra Beredskabsstyrelsen, der på grafisk form kan vise omfanget af en evt. radioaktiv forurening fra uheld.
Akkumuleret dosis – summen af de stråledoser, en person eller et bestemt organ får i et givet tidsrum.
Akut bestråling – bestråling i et kort tidsrum.
Alfastråling – består af heliumkerner, udsendt af den radioaktive atomkerne ved sit henfald. Tunge atomkerner udsender ofte alfastråling. Rækkevidde i luft nogle få cm.
ANS – American Nuclear Society. Amerikansk selskab for atomenergi.
Atom – mindste byggesten i et grundstof.
Atombrændsel – navn for en atomreaktors “brændstof” – en blanding af ikke spalteligt ²³⁸U med spalteligt ²³⁵U
Atomenergi – energi, der frigøres fra atomprocesser, hvor bindingsenergi konverteres til termisk energi (varmeenergi). Udvikling af atomenergi ledsages af et massetab jfr. Einsteins berømte formelE = m*c²
Atomkraftværk – et kernekraftværk, der producerer el-energi på grundlag af energi fra kernespaltninger.
Atomnummer – antallet af protoner i kernen.
Atto – (a) – præfiks for 1 trilliontedel – 10^-18.
AVLIS – Atomic Vapor Laser Isotope Separation. Berigning ved laserteknik.
Baggrundsstråling – den naturligt forekommende stråling, forårsaget af radioaktive stoffer i jorden, i fødemidlerne, i bygninger og fra verdensrummets stråling.
Baryon – elementarpartikel med baryontal 1, f.eks. neutron og proton.
becquerel (Bq) – måleenhed i SI-systemet for radioaktivitet. 1 Bq svarer til 1 henfald pr. sekund.
Beriget uran – uran, hvis indhold af spaltelige ²³⁵U-kerner er forøget til et større indhold, end de 0.7%, som der er i det naturligt forekommende uran. Berigningen sker i store, komplicerede berigningsanlæg.
BE – British Energy. Et britiske el-selskab, der ejer adskillige britiske atomkraftværker.
BEIR – komite for biologisk effekt af radioaktiv stråling (Biological Effects of lonizing Radiation), der har udarbjdet en række rapporter om radioaktivitetens virkninger.
Berigning – beriget uran – forøgelse af et grundstofs indhold af en eller anden isotop – f.eks. af U-235.
Betastråling – ioniserende stråling, stammende fra elektroner, udsendt af atomkerner. Rækkevidde i luft er kun nogle få cm.
Beta-minus henfald – radiaktivt henfald med udsendelse af en elektron – f.eks.¹³⁷Cs —-> ¹³⁷Ba + e^–.
Beta-plus henfald – radiaktivt henfald med udsendelse af en positron – f.eks. ²²Na —-> ²²Ne + e⁺.
Biologisk dosis – et mål for strålings biologiske virkning.
Den absorberede energimængde multipliceres med en faktor, der afhænger af strålingstype. Faktoren er ca.:
Enheden for biologisk dosis er Sievert (Si), der har afløst den gamle enhed rem og millirem (mrem)
Biologisk skjold – en afskærmning med det formål at nedsætte strålingsintensiteten.
BFNL – British Nuclear Fuels Plc. Britisk statsejet reaktor- og brændselsfirma.
Borsilikatglas – glastype med høj modstandsdygtighed mod varme og brud. Højaktivt affald omdannes ved vitrifikation (forglasning) til en form for borsilikatglas.
Breeder – se formeringsreaktor.
Brintbombe – et atomvåben, hvor den udviklede energi frembringes ved fusion mellem brintisotoper, hvorved der dannes helium. En brintbombe “antændes” med en atombombe.
BRS – akronym for Beredskabsstyrelsen – http://www.brs.dk
Brændselselement – består af en vist antal rør med brændselspiller, samlet i et element.
Brændselskredsløb – brændslets vej fra fabrikation og gennem reaktoren til et behandlingsanlæg for brugt brændsel.
Brændselspille – en lille, cylindrisk formet pille, bestående af pulver af urandioxyd – UO₂, – der er sintret sammen til et keramik-lignende stof, der er i stand til at modstå de meget store varmegrader, der optræder under en reaktors drift.
Brændselsstav – rør med piller af urandioxyd.
Burnup – et udtryk for hvor stor del af de fissile kerners spaltningsgrad i atombrændsel. Måles ofte i enheden GWdage/tons uran.
BWR – Kogendevandsreaktoren (Boiling Water Reactor – BWR). Reaktortype, hvor kølevandet koger omkring brændselselementerne i reaktorbeholderen. Dampboblerne er en del af reguleringsmekanismen i denne type.
CANDU – Canadian Deuterium Uranium Reactor. Den canadiske tungtvands-reaktor. Anvender tungtvand som moderator og kølemiddel. Kan anvende natururan som brændsel.
CCS – Carbon Capture and Storage. Udvinding af CO2 i røgluften med henblik på en sikker deponering i undergrunden.
Cherenkov stråling – emission af lys fra den chokbølge, der opstår, når lys bevæger sig ind i et medium, hvor lysets hastighed er mindre end den aktuelle hastighed.
CIVEX-proces – metode til oparbejdning af højaktivt affald, så plutonium ikke kan udskilles og anvendes til våbenbrug, men udmærket kan anvendes som nyt brændsel i en reaktor (MOX-brændsel)
Containment – den gastætte reaktorindeslutning, der omgiver reaktoren i de vestlige kernekraftværker.
curie (Ci) – måleenhed for radioaktivitet. 1 Ci svarer til 3,7 mia. henfald pr. sekund. Afløst af enheden becquerel.
Datterprodukt – den nye atomkerne, der opstår efter et radioaktivt henfald.
DC – Direct Current – jævnstrøm.
Dekontaminering – rensning for radioaktive stoffer
Delayed neutrons – se “forsinkede” neutroner. Det er denne lille del af spaltningsneutronerne, der gør det muligt at kontrollere kædeprocessen i et kernekraftværk.
Depleteret uran eller forarmet uran – uran, der indeholder mindre end 0.7% ²³⁵U. Rest-uran fra berigningsprocessen.
Deuterium (D) – brintisotop, der foruden protonen indeholder 1 neutron, hvorved atommassen bliver dobbelt så stor som almindelig let brint.
DIAMEX (DIAMideEXtraction) – en proces til behandling af brugt brændsel.
DoE – Department of Energy. Det amerikanske energiministerium.
Dosishastighed – radioaktiv dosis pr. tidsenhed. Måles i Si pr. tidsenhed.
Dosimeter – et instrument der måler strålingsdoser.
EdF – Electricité de France – det statslige franske el-selskab.
Effekttæthed – et udtryk for effektudviklingen pr. volumenenhed.
Eftervarme Når en reaktor nedlukkes udvikler der sig store varmemængder p.g.a. den stærke radioaktivitet i kernen. Denne eftervarme skal fjernes før reaktoren bliver tilgængelig for eftersyn m.v.
Elbørs – se NordPool
Elektron – negativ ladet partikel som kredser om atomkernen.
ELTRA – et uafhængigt, systemansvarligt transmissionsselskab for det vestlige Danmark. Oprettet ifølge el-lov (L 486)i 1997.
ELSAM – El-samarbejdet i Jylland og Fyn
ELKRAFT – system – havde tidligere ansvaret for elforsyningen øst for Storebælt
Elkraft Transmission – ejede og drev 400 kV og de elektriske forbindelser til Sverige og Tyskland, som Danmark handler elektricitet med.
ENS – Europaean Nuclear Society. Det europæiske nukleare selskab.
EPR – Europaean Pressurized Reactor – fransk-tysk design på næste generations trykvandsreaktor.
ESBWR – Evolutionary Simplified Boiling Water Reactor. General Electric´s udgave af en avanceret kogendevandsreaktor med passive sikkerhedssystemer.
ESKOM – Et sydafrikansk el-selskab.
Euratom – European Atomic Energy Community.
Exa – (E) – præfiks for 1 trillion – 10¹⁸.
FBR – Fast Breeder Reactor – se formeringsreaktor.
FAO – Food and Agriculture Organization of the United Nations
Femto – (f) – præfiks for 1 billiardedel – 10^-15.
Fertile atomkerner – atomkerner, der ved neutronindfangning kan omdannes til spaltelige kerner. Det gælder for ²³⁸U og ²³²Th.
FF-bombe – fission – fusions bombe. En brintbombe eller termonuklear bombe, hvor fusionen startes med en tændsats af en fissionsbombe.
FFF-bombe – fission – fusion – fissionsbombe. En brintbombe eller termonuklear bombe, der omgives af et Uran-238-hylster, der spaltes af de hurtige neutroner fra fusionsprocessen. FFF-bomber kan gøres meget store i sprængkraft, men er ikke særlig mobile p.g.a. deres store vægt.
Fissile atomkerner – atomkerner, der kan spaltes ved indfangning af neutroner med alle energier.
Fission – spaltning af atomkerner, hvorved der udvikles energi. Fissionsenergi kan kun udnyttes ved tungere atomkerner end Jern.
Fissionsbombe En atombombe, hvor energiudviklingen skyldes spaltning af atomkerner
Fissionsneutroner – de neutroner, der frigøres ved spaltning af en atomkerne – eller ved henfald fra fissionsprodukterne (de såkaldte forsinkede neutroner).
Fissionsprodukter. Ved spaltning af atomkerner opstår der 2 andre atomkerner med lavere atomnummer. Disse kaldes spaltningsprodukter. Disse kan yderligere undergå forandringer p.g.a. radioaktive henfald.
Alle disse forskellige produkter kaldes spaltningsprodukter.
Forarmet uran – de depleteret uran.
FORATOM – Forum Atomique Européen
Forglasning af affald – vitrificering. Metode til at omdanne højaktivt affald til en glasagtig masse ved tilsætning af borsilikat.
Formeringsreaktor – Breeder – reaktor, der producerer mere spalteligt materiale, end den selv forbruger under sin drift.
“Forsinkede neutroner” – neutroner, der frigøres ved henfald fra fissionsprodukterne. Det er denne lille fraktion, der gør det muligt at styre kædeprocessen i et kernekraftværk.
Forskningsreaktor – mindre atomreaktor, der anvendes til forskning og forsøg.
Forsøgsreaktor – mindre atomreaktor, hvor man foretager forskellige undersøgelser med f.eks. neutronbestråling.
Fossil brændsel – kul, olie og gas.
Framatome – Fransk/tysk leverandør af kernereaktorer.
Fusion – sammensmeltning af lette atomkerner, hvorved der udvikles energi.
Fusionsbombe – eller brintbombe – H-bombe. En atombombe, hvor energiudviklingen sker ved fusion af lette atomkerner.
Fusionsreaktor – reaktor, hvor energien dannes ved fusion mellem lette atomkerner. Der forskes intens med at styre processen.
G7 – USA, Canada, Japan, Frankrig, Italien, Tyskland, Rusland
Gammastråling – elektromagnetisk stråling med meget kort bølgelængde og dermed stor energi. Meget gennemtrængende. Gammastråling udsendes ofte ved atomare kerneprocesser.
GCR – Gas-cooled Reactor.
GE – General Electric. Et amerikansk leverandør af reaktorer.
Geigertæller – et instrument til at måle ioniserende stråling. Instrumentet er meget følsom – ikke mindst overfor betastråling (elektronstråling). Tællehastigheden er ikke særlig stor og instrumentet egner sig bedst til at måle relativ små mængder radioaktivitet.
GNEB – Global Nuclear Energy Partnershib. Et globalt samarbejde (USA-ledet) vedrørende internationalt samarbejde om brændselslagre.
Grundstof – et stof, der består af ens atomer med samme antal protoner.
Halveringstid– den tid, det tager for et givet radioaktivt stof at omdanne halvdelen af atomerne ved radioaktive henfald.
Halveringstykkelse– den tykkelse af et givet stof, der nedsætter strålingsintensiteten til det halve.
Henfald – et andet ord for et radioaktivt henfald af ustabile atomkerner.
HEPA-Filter – high-efficiency particulate air filters. Et højeffektivt filter for bl.a. svævestøv. Også kaldet absolutfilter
Heterogene reaktorer – reaktorer, hvor moderator og brændsel er adskilte.
HEU – højt beriget uran. Uran beriget til våbenkvalitet
HLW – High-Level Waste – højaktivt affald
Homogene reaktorer – reaktorer, hvor det fertil og fissil materiale er blandet med moderatoren.
HTR, HTGR – en heliumkølet højtemperatur reaktor, der anvender små brændselspiller. (Pebble-bed)
HWLWR – Heawy Water Moderated, Boiling Light Water Cooled Reactor. Letvandskølet, tungtvandsmodereret kogendevandsreaktor.
Hurtigreaktor – se formeringsreaktor.
HVDC – højspændt jævnstrøm.
HWR – Heavy Water Reactor. – Tungtvandsreaktor – se CANDU.
IAEA – International Atomic Energy Agency. FN´s kerneenergi- organisation.
Med hovedkvarter i Wien m. ca. 2300 medarbejdere, overvåger IAEA de nukleare anlæg fra 144 medlemsstater og 156 lande, der har indgået sikkerhedaftale.
Hjemmeside: http:/www.iaea.org
Ildkugle – den lysende kugle af overophedede gasarter, der dannes i et kort øjeblik efter en nuklear eksplosion. Ildkuglens levetid er op til 1 minut.
INES – International Nuclear Event Scale. International skala for uheld på nukleare anlæg
Initialstråling – den ioniserende stråling, der skyldes hurtige neutroner og gamma-fotoner, der udsendes i op til 1 minut efter en nuklear eksplosion.
Ion – et elektrisk ladet atom eller molekyle. En anion er negativ ladet og har optaget en eller flere elektroner – en kation er positivt ladet og har fraspaltet en eller flere elektroner
Ioniseringskammer – et måleinstrument, der viser reaktorens effektudvikling.
Ioniseringen skyldes dannelsen af alfastråling, når neutroner indfanges i bortrifluorid – ¹⁰BF₃
Ioniserende stråling – en mere korrekt betegnelse end den ofte anvendte radioaktiv stråling, da det ikke er selve strålingen, der er radioaktiv. Ioniserende stråling er så energirig, at de kan slå elektroner ud af et atom.
Ikke al ioniserende stråling har radioaktivitet som kilde. Hospitalers og tandlægers røntgenstråling og Solens UV-stråling er eksempler herpå.
IPRC International Commission on Radiological Protection. Internationalt organ for strålebeskyttelse. Udsender anbefalinger for grænseværdier etc.
IRIS – en internationalt skala for kerneenergiuheld.
Isomer –
Isotop – atomkerner med samme atomnummer, men med forskelligt antal neutroner og dermed en forskellig atomvægt.
Joule, J. Måleenhed for arbejde, energi. 1 J = arbejdet med løfte 1 Newton 1 meter lodret.
KAERI – Sydkoreansk eneriforskningsinstitut.
Kapacitetsfaktor = lastfaktor. Kapacitetsfaktoren betyder den faktiske årlige energiproduktion divideret med den maksimale teoretiske produktion, hvis værket kørte med den installerede effekt i alle årets 8766 timer.
Kernekraftværk – et kraftværk, hvor energiproduktionen sker på grundlag af spaltning af atomkerner.
Kinetisk energi – eller bevægelsesenergi. [ E = ½ m v², hvor m står for massen i kg, v står for hastigheden i m/s. E fås i enheden Joule
KLT-40S – Russisk design for en flydende trykvandsreaktor.
Kontaminering, kontamination – forurening af f.eks. radioaktive stoffer.
Kontrolstav – en stav indeholdende neutronabsorberende stoffer, som kan stoppe eller bremse kernespaltningerne i reaktorkernen.
Konversion – en proces, hvor der dannes nyt, spalteligt materiale samtidig med, at der forbruges spalteligt materiale.
Kosmisk stråling – partikel- og gammastråling fra verdensrummet.
Kraftreaktor – atomreaktor, der producerer el- eller procesenergi.
Kraftvarmeværk – kraftværk, der samtidig producerer el- og varmeenergi.
Kritikalitet – opstår når en kædeproces lige netop er i stand til at opretholde sig selv.
Kritisk masse – den mindste masse af fissilt materiale, der vil kunne fremkalde en kædereaktion.
kW – kilowatt
Lastfaktor = virkningsgrad. Forholdet mellem den teoretisk opnåelige og den aktuelle produktion.
Letaldosis – dødbringende dosis af ioniserende stråling.
En middel letaldosis (LD50) er den dosis, hvor halvdelen af de bestrålede individer dør.
Letvand – almindeligt vand.
LEU – lavt beriget uran. Anvendes om uranbrændsel
LFR – Lead-cooled Fast Reactor. Hurtigreaktor, der køles med flydende bly.
LMFBR – Liquid Metal Fast Breeder Reactor – en hurtig formerings-reaktor, der køles med flydende metal.
LOCA – Loss Of Coolant Accident = Tab af kølemiddel-uheld.
LWR – letvandsreaktor (Ligth Water Reactor)
Moderator: – et stof, der benyttes til at nedbremse hurtige neutroner fra spaltningsprocesserne, så de bedre kan indfanges til nye fissionsprocesser. De letteste grundstoffer er de mest effektive til at nedbremse.
Modtryksværk – et dampkraftværk, der sammen med varmeproduktionen kan produceres el-energi
Molekyle: – mindste byggesten i en kemisk forbindelse.
MOX – Atombrændsel med en blanding af uran- og plutoniumoxid. (Mixed OXide fuel)
MSR
mSv
Mutagen – mutationsfremkaldende.
Mutation – blivende forandring i de arvelige anlæg
MW – forkortelse for MegaWatt = 1 mio. Watt. Enhed for effekt.
MWe – megawatt elektrisk effekt
MWt – megawatt termisk effekt
Nano – (n) – præfiks for en milliardedel – 10^-9.
Natururan – naturligt forekommende uran med 0.7% ²³⁵U.
NEA – Nuclear Energy Agency. OECDs kerneenergiorganisation.
Nedre brændværdi – den varmemængde, der frigøres ved forbrændingen uden den dannede vanddamp fortættes. Det er normalt denne værdi, der benyttes i den danske energistatistik.
Neutron – neutral kernepartikel som er en lille smule tungere end protonen.
Neutrino – en elektrisk neutral partikel med en negligibel masse. De bliver produceret ved et beta – henfald. Der er flere typer af neutrinoer, som har en lille masse ifølge den nyeste forskning.
NPT – ikke sprednings-aftale (Non Proliferation Treaty)
Nordel – Nordisk el-marked omfattende Norge, SVERIGE; Finland og Danmark.
NordPool – En fælles nordisk handelsplads for køb og salg af el.
NOx – Diverse kvælstofoxider. Dannes ved forbrændigsprocesser og indgår som komponenter i syreregn.
NPT – Non Proliferation Treaty, ikke-spredningsaftale.
NRC: Nuclear Regulatory Commission – den amerikanske atomkontrol kommission.
Nuklear, nuclear – et synonym for “kerne-“.
Nukleon – kernepartikel. Fællesbetegnelse for både protoner og neutroner.
OECD – Organisation for Economic Co-operation and Development
Oparbejdningsanlæg – anlæg til behandling af brugt brændsel fra kernekraftværker.
PBMR – sydafrikansk reaktorprojekt (Pebble Bed Modular reactor)
Peta – (P) – præfiks for 1 billiard – 10¹⁵.
PHWR – Pressurized heavy water reactor. Tungtvandsmodereret trykvandsreaktor. (CANDU)
Pico – (p) – præfiks for 1 billiontedel – 10^-12.
Plutonium – grundstof nr. 94 der dannes ud fra ²³⁸U ved neutronindfangning.
Population – en befolkningsgruppe.
Primærsystem – den del i et atomkraftanlæg, der har direkte forbindelse med reaktoren – herunder kølemedie.
PRIS – IAEA´s database om alle atomkraftværker (Nuclear Power Reactor Information System).
Proton: – positivt ladet kernepartikel, hvis antal i en atomkerne er bestemmende for stoffets atomnummer, og hermed hvilket grundstof, der er tale om.
Produktionsreaktor – en speciel atomreaktor, hvor der fremstilles plutonium af bombekvalitet. Disse små reaktorer producerer ikke el-energi.
PSO – Public Service Obligation. En slags forbrugerfinansieret forskning i miljøvenlig elproduktion.
Midlerne administreres af Energinet, der skal skal aftage strøm fra vindkraft o.a., uanset om den kan bruges eller ej. Den kan opfattes som et forbrugerfinancieret tilskud til VE-sektoren.
Pu – Atomtegn for grundstoffet plutonium.
PUREX-proces – en metode til kemisk bearbejdning af brugt kernebrændsel så det ikke kan anvendes til bombeformål
PWR – Pressurized water reactor. Trykvandsreaktor
Rad – en ældre enhed for absorberet strålingsenergi pr. masseenhed. Afløst af SI-enheden gray – Gy.
Radioaktiv stråling – se ioniserende stråling
Radionukleide. En radioaktiv partikel. En ustabil isotop, der henfalder spontant og udsender stråling.
Radon – en inaktiv, tung radioaktiv gasart, der dannes ved visse radioaktive henfald.
Radon danne i jordbunden og findes i de fleste beboelser, og øger sandsynligheden for kræft.
Radondøtre – kortlivede henfaldsprodukter, der dannes ved henfald af radon-232 (Po-218, Po-214, Pd-214).
RBMK – Reaktor Bolshoi Moschtschnosti Kipjaschtschij (Reaktor stor-effekt kanaltype). (Light boiling water cooled graphite moderated pressure tube reactor.)
En russisk grafitmodereret, kogendevandskølet reaktor (Tjernobyl-typen).
Reflektor – et lag moderatormateriale, der har til opgave at reflektere neutroner tilbage til kernen.
Reaktorindeslutning – se Containment.
Reflektor: stof, gerne grafit, som omgiver reaktorkernen, så neutroner bliver reflekteret tilbage ind i reaktorkernen.
Rem – en ældre enhed for biologisk virkning af absorberet stråling. Afløst af SI-enheden Sievert (Sv). Kaldes også dosisækvivalent.
Reprocessing – kemisk behandling af brugt brændsel med henblik på bl.a. genanvendelse af uran og plutonium.
RODOS – en pendant til Beredskabsstyrelsens ARGOS-system. (Real time On-line DecisiOn Support system for nuclear emergency management.)
ROSATOM – Det føderale russiske atomenergiagentur.
Røntgen – Ældre enhed for dosis af røntgen- og gammastråling.
Røntgenstråler – samme type stråling som gammastråler, men mindre energirig.
Rådighedsfaktor – forholdet mellem totale antal timer og den tid, kraftværket leverer strøm til nettet.
SANEX (Selective ActiNNide EXraction) – en metode til at fjerne actinider og lantanider i brugt brændsel.
Separation, separativt arbejde – anvendes i forbindelse med berigningsprocessen, hvor ²³⁵U adskilles fra ²³⁸U.
Sievert – enhed for biologisk strålingspåvirkning. 1 Si = 1000 mSi.
SILEX – Separation of Isotopes by Laser EXitation. Australsk metode for laserberigning.
SIS – Statens Institut for Strålehygiejne.
SKI – Statens KärnkraftInspektion. Den svenske reaktorsikkerheds-myndighed.
SOx – Diverse svovloxider. Dannes især ved forbrændig af kul. Indgår som en væsentlig komponentet i syreregn.
SSI – Statens StrålskyddsInstitut (svensk)
Spallation – spaltning af stoffer ved beskydning med protoner i en accelarator. Brudstykkerne kan være protoner, neutroner eller andre lette partikler.
SMART – En modulær 4. generations reaktordesign med dampgeneratoren integreret i reaktortanken.
Spotpris – den pris for el, som kan opnås på spormarkedet, som er baseret på udbud og efterspørgsel.
SSI – Statens StrålskyddsInstitut. (Sverige)
Strålesyge, strålingssyge – den sygdomstilstand, der opstår p.g.a. for store doser strålingspåvirkning.
Supertung brint – Brintkerne med 2 neutroner. Kaldes Tritium.
SWR-1000 – Fransk 3. generations design på en kogendevandsreaktor.
SWU – Separative Work Unit. Enhed for separativt arbejde ved berigning.
SYNROC-processen – en metode til oparbejdning af brugt brændsel.
System 80+ – Avanceret 3. genenerations trykvandsreaktor, designet til brug af plutonium som brændsel.
Tepco – japansk el-selskab (Tokyo Electric Power Company)
Tera – (T) – præfiks for 1 billion – 10¹².
Termisk energi. Kinetisk energi fra atomer/molekyler i bevægelse.
Termiske neutroner – neutroner der er nedbremset til en hastighed, der svarer er i termisk ligevægt med det stof, som omgiver dem.
Termisk reaktor – en reaktor, hvor spaltningsprocesserne sker ved hjælp af “langsomme” neutroner.
Termonuklear bombe – se atombombe, brintbombe, FF-bombe.
Thorium – radioaktivt grundstof (nr. 90). Isotopen ²³²Th kan omdannes til ²³³U, der er fertil. Thorium anvendes i stigende grad i atombrændsel.
THTR – højtemperatur, heliumkølet reaktortype af tysk design. Der anvendes grafitkugler med uranbrændsel.
Transmutation – betyder egentlig forvandling. Begrebet dækker over, at langlivede, radioisotoper ved stærk neutronbestråling kan forvandles til kortlivede eller ikke-radioaktive stoffer. Har kun begrænset interesse for visse isotoper.
Transuraner – grundstoffer med et højere protontal end 92.
Tritium – se supertung brint
TRUEX (TRansuranic EXtraction) – en proces til at fjerne tranuraner fra brugt brændsel.
Trykbølge – den chokeffekt, der opstår ved trykket i luften ved en atombombesprængning.
Trykvandsreaktor – PWR, VVER – en reaktor, hvor kølevandet omkring reaktorkernens brændsel er under så højt tryk, at man undgår kogning.
Tung brint – se Deuterium
Tungt vand – vand hvor brintatomerne er deuteriumkerner – tung brint. Anvendes som moderator i tungtvandsreaktorer, hvor dens utilbøjelighed til at indfange neutroner gør det muligt at anvende natururan som brændsel.
TVO – finsk el-selskab (Teollisuuden Voima Oy)
TWh – tera Watt-time. 1 TWh = 1 billion Wh = 1 mia. kWh
Udbrændingsgrad – et udtryk for, hvor meget af brændslets fissile kerner, der spaltes.
Udtagsværk – dampkraftværk, hvor der er udtag for varmeenergi til fjernvarmeformål.
UNSCEAR – United nations Scientific Commite on the Efftects og Atomic Radiaktion. FN-organ for stråling.
Urandioxid – UO₂ – er en keramisk forbindelse, der anvendes til fabrikation af brændselspiller.
Uranhexafluorid – UF₆. Gasformig uranforbindelse.
Uranilte – se Yellowcake
Uranreserver – en opgørelse over kendte forekomster af uran. Forekomster op til en pris på 80 US$ er p.t. ca. 2 mio. tons svarende til ca. 28 mia t stenkul.
Australien og Canada har de største reserver – henholdsvis ca. 460 og 426 mio. tons.
UREX-processen – fjerner uranet fra det brugte brændsel for at nedsætte volumen på affaldet
USEC, et globalt energi selsbab (US energy Compagny).
VHTR – 4. generationsreaktor med høj driftstemperatur (ca. 1000 °V). (Very High Temperature Reaktor
Virkningsgrad – forholdet mellem den teoretisk opnåelige og den aktuelle produktion.
VVER – Water cooled and moderated energy reactor – den russiske trykvandsreaktor
WANO – World Association of Nuclear Operators.
WCO – World Customs Organization
WEC – World Energy Council
WNA – World Nuclear Association. Global sammenlutning af nukleare industrier.
WHO – World Health Organization
Vitrifikation – se forglasning
Wignereffekt – forandringer i gitterstrukturen i grafit p.g.a. neutronbestråling.
WNA – global sammenslutning af virsomheder indenfor den nukleare industri.
Yellowcake – gult stof bestående af uranoxid – U₃O₈. Den normale handelsform for uran.
Xenonforgiftning. Den ved spaltningsprocessen dannede inaktive luftart Xenon har en overordentlig tilbøjelighed til at indfange neutroner. Da stoffet dannes i atomreaktorer ved radioaktive henfald efter nogen tids forløb, er en reaktorens xenon- indhold størst efter nogle timers forløb. Derfor kan det være vanskeligt at starte en reaktor op, der har været stoppet nogle få timer. Det kan ikke ske før efter få dages forløb, når xenonindholdet er faldet.
Øvre brændværdi – den varmemængde, der frigøres, når der foruden forbrændingsvarmen sker en udnyttelse af den varmenergi, der dannes ved kondenseringen af den ved forbrændingen producerede vanddamp.
Zircaloy – en metallegering med Zirkonium, der anvendes til indeslutning af brændselspiller i en atomreaktor.
Zirkonium – grundstof, der har fundet anvendelse i atomreaktorer. Zr absorberer praktisk taget ikke neutroner og er modstandsdygtig overfor korrosion af det varme vand, der cirkulerer omkring brændselsrørene.
Ædelgasser – eller inaktive gasarter. F.eks. Xenon og krypton, der dannes under spaltningerne.