Tal om atomenergi

Emner

Driftserfaringer

Aldersfordeling

Rådighedsfaktor

Økonomi, uranpriser

Top-10 liste 2000. 2002

Verdensmestre 1980 – 2001

Verdens atomkraftværker og uranbehov 2019-2020

Sammenligninger med andre energikilder – økonomi, sikkerhed, CO2

Idriftsatte atomkraftværker siden 1980

Kilder

Driftserfaringer

Driftserfaringer opgøres ofte i enheden reaktorår. 1 reaktorår svarer til at et atomkraftværk er i drift i et år.
Pr. 1.1. 2003 er de samlede erfaringer ca. 11.000 reaktorår.
Figuren viser hvorledes erfaringerne fordeler sig på de enkelte typer.
Trykvandsreaktoren er den dominerende type, hvilket ses på søjlerne.
Der medtages ikke erfaringer fra de trykvandsreaktorer, der anvendes i atomdrevne skibe og ubåde.
Opgørelsen tager ikke hensyn til værkernes størrelse. De mindste værker er de gamle, britiske grafitmodererede CGR-typer, hvoraf de ældste er fra 1957/59.
Til top


Aldersfordeling

Mange af de første prototyper på atomkraftværker er faktisk i drift endnu.
En del af de mindste og urentable er dog nedlagt.
Figuren viser en opdeling efter alder af de atomkraftværker, der er i drift.

På figuren kan man se, hvor mange der blev igangsat de enkelte år.
Det lave tal for alderen 22 år er året, hvor uheldet på Tremile-øen skete. Efter et par års stilstand kom der for alvor gang i udviklingen midt i 80érne, hvor der gik et nyt atomkraftværk på nettet hver anden uge.
Først i 90érne var de fleste landes atomprogram tilendebragt.
I dag sker den fortsatte udvikling sted i Østen – Indien, Kina, Taiwan og Korea.

Til top



alder

Rådighedsfaktor

En af de hyppigt anvendte indvendinger imod atomkraft har været påstanden om, at atomkraftværkers produktion og driftssikkerhed forringes meget med tiden. I OOA´s udgivelser ses tal i nærheden af 50% kapacitetsfaktor.
Erfaringerne gennem årene har vist en stigende pålidelighed og driftsikkerhed.
Rådighedsfaktoren er et mål for, hvor stor del af tiden, værket producerer el til nettet.

Til top


Brændselspriser og driftsomkostninger

priser
driftsomkostninger


Figuren viser prisudviklingen på uran (kilde: UIC).
Man ser at uranpriserne stort set har været faldende gennem 90-erne – medens priserne på fossil energi har været stigende.
I øjeblikket er priserne svagt stigende på uran.
Canada er den største eksportør af uran, efterfulgt af Australien, hvis produktion udelukkende går til eksport.

Til top


Top-10 liste 2000

Top-10 liste 2002

DAtF , Nucleonic Week 11.03.2003

Til top


Verdensmestre 1980 – 2000

*) Danmarks årlige forbrug 20-25 mia. kWh/år (1 mia. kWh = 1 = TWh)
*) Verdensrekord

Til top

Verdens atomkraftværker og uranbehov 2019-2020

*) Taiwan includeret i Kina

Til top


Sikkerhed i forhold til andre energikilder:

Et studie fra Paul Scherrer Institut i Schweitz fra 1998, bestilt af Swiss Federal Office of Energy, har registreret 4290 enegirelaterede hændelser, hvoraf 1943 er klassificeret som svære. Hændelserne er sammenlignet med diverse energikilder.
Betragtes kun dødsfald pr. produceret TW-år fik man følgende resultat:
døde prår

Energikilde Dødsfald/TWår
Kul 342
Vandkraft 883
Atomkraft 8

Atomkraft leverer ca. 2500 TWh/år, herfra skal de 8 dødsfald fordeles over ca. 3.5 år.
Kilde: WNA –

Energy Subsidies and External Costs. August 2004

Økonomi i forhold til andre energikilder:


Økonomi
Søjlerne viser omkostninger ved diverse energikilders produktionspriser/kWh, andre omkostninger og belastningen ved drivhusgasudslip.


Energikildes CO2-belastning

CO2-eqvivalent
Søjlerne stammer fra en IAEA-publikation.
Sammenligningen mellem kul, olie, gas, hydroelektricitet, vind, sol, biomasse og atomkraft viser, at atom- og og vindenergi udviser det mindste udslip af kuldioxid målt pr. produceret kWh.


Idriftsatte atomkraftværker siden 1980

Nye værker siden 1980
Ofte høres påstanden om, at der ikke er sat nye atomkraftværker i gang i USA og i Vesteuropa siden uheldet på Tremileøen.
Påstanden kan ses på Danmark Radios hjemmeside – og er bl.a. blev fremsat af tidl. energiminister Svend Auken i en DR-diskussion med Holger Skjerning.
Det er imidlertid forkert som figuren viser. På figuren ses antallet af idriftsatte atomkraftværker siden 1980. At USA ikke har ordret nye værker i denne periode er en anden sag, og hovedparten af det franske atomprogram er sat i gang efter uheldet på Tremileøen
Der er tale om ca. 300 stk – alene i Vesteuropa er tallet over 90 stk. I USA er tallet ca. 60 stk. siden 1979

Til top


Kilder: