Den danske debat i 70 – 80érne

Emner

Optakt

OOA/REO

Danmarks Radio

Dagspressen

Miljøstyrelsens Barsebäck- rapport

Medierne efter Tjernobyl og Barsebäck

Lidt generelt om debatten for 25 år siden – og nu

Den danske debat om atomkraft var i 70-80érne var domineret af 2 organisationer:
OOA (Organisationen om Oplysning om Atomkraft), der var modstandere at atomkraft – og REO (Reel Energi Oplysning), var tilhængerne af anvendelse af atomkraft.
Det var hos REO man traf ekspertisen, OOA havde til gengæld pressens bevågenhed – ikke mindst var Danmarks radio en værdifuld medspiller for OOA.
På trods af en overlegen ekspertise hos tilhængerne, var det altid modstanderne, der vandt de offentlige diskussioner på møder. Det gjorde de med gentagne, korte påstande, som det tog 5-10 minutter at tilbagevise – længe forinden havde den uforberedte tilhører tabt tråden.
Det var lidt sværere i diskussioner i dagspressen, hvor en anden teknik blev brugt. Man henviste til rapporter, der blev udarbejdet på samlebånd til formålet. Når der efter en rum tid blev tilbagevist af fagfolk var det for længst glemt – og nye rapporter med andet navn var på banen.

Forskellen mellem de 2 grupper så jeg tydeligt ved en messe i Herning-hallerne engang i 70-erne, hvor begge var repræsenteret.
OOAs stand kunne ses på afstand pga. tobaksrøg – alle de meget engagerede, unge mennesker i islandske sweaters med langt hår og skæg, var ivrige tobaksrygere.
På REO´s stand så man både yngre og ældre, rolige mennesker i slips og jakkesæt. Ingen røg på standen i den tid jeg besøgte den.
Måske en tilfældighed som man naturligvis ikke skal tage for andet, end det så pudsigt ud på afstand – jeg havde faktisk forventet det modsatte.
På begge stande havde udgivet en masse materiale, hvoraf der er hentet lidt smagsprøver nedenfor sammen med andet materiale, der var tilgængelig på bibliotekerne.

Til top

OOA- REO

Nedenstående eksempler stammer dels fra OOA´s folkepjece Danmark uden atomkraft – 1980 og andet materiale fra OOA (Redaktion bl.a. Terjei Haaland, Siegfred Christiansen m.fl.) og fra REO´s materiale.

 

Fra OOA´s folkepjecer m.v. Kommentarer
Urankrise om 10-20 år. Verdens uranmængder er ikke særlig store. OECD regner med, at der er uran nok til omkring år 2000. Der er regnet med de lettest tilgængelige og billigste forekomster.
Desuden er Australien efterfølgende kommet til som storleverandør af uran.
Uran er fortsat den billigste energikilde på markedet.
Næste skridt – plutonium-reaktoren.
Plutonium er af de farligste stoffer man kender, blot er par milliontedele af et gram i lungerne kan give lungekræft.
5-10 kg er nok til en atombombe.(Og et billede fra en brintbombe)		 Nej – den er stort set opgivet
Der er mange radioaktive stoffer, der er mere radioaktive og giftigere end plutonium.
Hvis plutonium optages gennem munden vil kun 3 atomer pr. million optages i kroppen – resten passerer igennem og udskilles efter kort tid.
En betingelse for at det kan optages gennem lungerne er, at det befinder sig i luften som mikropartikler PuO2 – hvilket kan ske hvis det forbrændes. Det er en meget hypotetisk tanke i denne forbindelse. Derimod indåndes der nogle få atomer plutoniumilte hvert sekund. Det stammer fra kernevåbenforsøgene i 60-erne og 70-erne.
Plutonium fra kraftværker er ikke anvendelig til fremstilling af a-bomber. Det er det store indhold af isotopen Pu240, der gør den uanvendelig til dette formål. Denne isotop spalter spontant uden ydre anledning.
Man har et middel mod plutoniumforgiftning:
Linear catechoylamid (LICAM-C), kan fjerne ca. 70% af plutonium, der blev injiceret i mus. Stoffet er yderst selektivt er uden bivirkninger.
Atomkraft erstatter kul – ikke olie. Et fint argument for at indføre atomkraft
Hvis vi binder os til atomkraft i dag, vil vi være på vej mod formeringsreaktoren på længere sigt. Formeringsreaktorerne er stort set lukkede, de har vist sig at være alt for dyre i brug – og der er uran nok til mange års forbrug. Et par enkelte typer formeringsreaktorer er fortsat i gang i Japan og Rusland.
I den nu nedlagte OOA-hjemmeside kunne man i år 2000 finde en gammel artikel fra 1982, hvor man argumenterede mod en formeringsreaktor, der ikke dengang var igangsat – og senere blev lukket pga. store omkostninger ved driften – det var ikke med på hjemmesiden.
Der er vældig forskning i at udvikle solvarme-lagre. Sommervarme kan gemmes!
Solceller bliver billige. Man regner med de er konkurrencedygtige om 10-20 år. (skrevet i 70-erne)		 Efter mere end 20 år er situationen den samme – direkte strøm fra solceller er en marginal mulighed, der bl.a. anvendes på fyret på Anholt o.lign. steder. Der er ikke sket meget med at gemme sommervarmen.
Små vindmøller til en enkelt husstand er taget i brug igen.
Man kan dække næsten 1/3 af strømforbruget med 2-3000 møller som Tvindmøllen. For at dække det skal man kunne oplagre energien – f.eks. ved trykluftlagre. Eller med svinghjul, som nu er under udvikling.		 Ingen af disse forudsigelser har holdt stik. Der findes stort set ikke husstandsmøller.

Tvindmøllen har ikke bidraget til vindkraftens
udbygning her i landet – der skal 10-20.000 til for at dække ca. 1/3 af
vort forbrug – lidt usikkert, da man ikke kender møllens produktion.
Tvindmøllen er faktisk ikke godkendt til fuld drift.
Kulrøgen kan renses. Forureningen består af røgpartikler og svovl.
I nye værker udnyttes kullene bedre og giver næsten ingen forurening.		 Ingen kommentarer
Solceller kan blive konkurrencedygtige om 10-20 år.
Solvarme er allerede rentabel viser en svensk undersøgelse.		 Kommentarer vist overflødige.
A-værker ligger tit stille for reparationer.
A-kraftværkers produktion falder med årene.		 Virkeligheden er den, at a-værkernes last- og rådighedsfaktor har været stigende gennem årene og ligger fuldt på højde med kul- og oliefyrede anlæg. Overalt ser man en stigende udnyttelsesfaktor.
I nyere typer forøger man rådighedsfaktoren og brændselsudnyttelsen ved forlænget drift inden brændselsskift.
Biogas er en enkel og overskuelig proces.
Biogas er en af de former for vedvarende energi, der hurtigt vil komme på markedet.		 I dag (25 år efter) er biogas stort set ikke kommet i gang.
Affaldet lugter, hvis man skal tro på naboklager til værkerne.
Biogas er en dårlig forretning, hvor landmænd ofte skal betale for at få afleveret gyllen samt betale udgifter til transporten.
Affaldet herfra er flydende, det lugter ikke – og sparer en del på kunstgødningen. Direkte usandt.
Det sparer ikke på gødningen i forhold til at gødningen anvendes direkte på marken.
Processen beriger jo ikke affaldet med næringsstoffer!
Elforbruget kan nedsættes til 1/3 i mange tilfælde i husene, f.eks. ved mere moderne køleskabe, TV m.v. Tallet byggede på gamle køleskabes el-forbrug, der i mange tilfælde allerede var skiftet ud med nyere og mere energiøkonomiske.
Sprit erstatter benzin. Det kan laves af overskudshalm, skovaffald, affald fra sukkerfabrikker og fra f.eks. Gul sennep. Sprit har en dårlig energiøkonomi og er dyr i anvendelse. Efter mere end 20 år er der ikke sket ret meget på dette felt.
Derimod ser det ud til at være mere hold i anvendelsen af biodiesel. Men den erstatter olieprodukter, som OOA ikke selv mener er et alternativ til atomkraft!
Atomkraft vil formindske risikoen for klimaændringer p.g.a. mindre CO2-udledning (Uffe Korsbech, REO) Den påstand blev betegnet som ren propaganda for indførelse af atomkraft fra OOA´s side for 25 år siden.
Nu er det den største fare for kloden – uden man i øvrigt ændrer holdning til atomkraftens anvendelse.
OOA arrangerede en happening ved Barsebäck, hvor pressen var inviteret til at overvære opsendelsen af tusinder af balloner med det kendte mærke for radioaktivitet.
Seancen foregik en dag, hvor vinden blæste i retning mod København.
Projektet forløb efter planen, indtil ballonerne var kommet halvvejs til København. Så vendte vinden over Øresund, og ballonerne blæste tilbage mod Sverige igen.
Mediebegivenheden måtte aflyses.		 Episoden kunne ses i en lille notits i fagbladet Nuclear News.
De danske medier enedes om at bortcensurere denne happening, der måske ville kunne virke beroligende på den danske befolkning?

 

Til top

Danmarks Radio og atomkraften

Eksempler fra mediernes behandling – i første række Danmarks Radio, som gennem årene har leveret gedigne, ensidige misinformationer om atomkraftens fredelige udnyttelse af en række medarbejdere uden særlig indsigt i emnet.
Enkelte eksempler på DRs tendentiøse behandling er vist nedenstående, hvor prof. P. L. Ølgaard har leveret en del eksempler, andre er taget fra dagspressens behandling af stoffet.
REO har bidraget med flere eksempler, hvoraf enkelte førte til, at DR blev dømt af presseetisk nævn.

I reglerne for Danmarks Radios Nyhedstjeneste hedder det:

Nyhedstjenesten er forpligtet til at bringe hurtig og rigtig information,
men rigtigheden bør altid gå forud for hurtigheden.
Hersker der tvivl om rigtigheden, bør DR afstå fra at bringe nyheden.

En del af eksemplerne stammer fra et driftsuheld på blok II på Three Mile Island, der skete i marts/april 1979.

Fra mediernes behandling Kommentarer
I marts 1979 skete en gaseksplosion i en sparekasse Polen, hvorved 45 mennesker omkom.
Samme måned sprang et gasrør læk i byen Edmonton i Canada, hvorved gassen sivede ind i byens kloaknet. Gassen er lettere end luft og søger opad i ledningsnettet, hvor det forårsagede eksplosioner og brande, men der skete heldigvis ingen dødsfald.
17.000 mennesker blev evakueret, hvorved man undgik en større katastrofe.
Samme måned skete et driftsuheld i en nystartet reaktor på Three Mile Island, hvor ingen kom til skade.
Uheldet fik ingen miljømæssige konsekvenser, men en enorm økonomisk øretæve til ejerne af atomkraftværket.
Til denne begivenhed strømmede alverdens journalister til for at konstatere rigtigheden af det, der længe havde sagt til deres kunder – seerne og læserne.		 TV sendte ingen reportere herover, selv om det kunne være af interesse, da Danmark var ved at beslutte sig for indførelse af naturgas.

Denne gasulykke blev ikke omtalt af de danske medier – ingen blev sendt til Canada eller Polen for at høste erfaringer med gasulykker forud for indførelsen af naturgas.

Denne begivenhed fik derimod en særdeles stor mediedækning, uanset der ikke skete nær så meget, som pressen fortalte.
Samme år i maj skete i Pennsylvanien et gasuheld i en utæt ledning. Resultatet 6 døde og 18 sårede.
Flindt Pedersen og alle de øvrige journalister var taget hjem – og den omtalte ulykke blev ikke omtalt.
Kort tid efter blev naturgassen indført i Danmark, hvor bl.a. undertegnede siden skiftede over til gassen, på trods af risikoen med gas.
Georg Metz spurgte forarget i interview i forbindelse med uheld på atomreaktorer – hvor mange skal dø, før der er tale om en katastrofe? Samme retoriske spørgsmål stilles ikke ved de mange dødsfald, der sker ved anvendelse af gas, olie og kul.
Til oplysning for Georg Metz kan tilføjes, at der i den vestlige verden ikke har eksempler på dødsfald, der skyldes reaktorulykker – heller ikke 25 år efter TMI.
DR anvendte som regel prof. Ove Nathan til at besvare spørgsmål om stråling, desuagtet at han altid beskedent pointerede, at han jo slet ikke var ekspert på dette område.
Georg Metz havde for en enkelt gang skyld inviteret en ekspert på strålingens område ind i studiet for at besvare spørgsmål om radioaktivt jod – et af de stoffer, der nævnes som farligst ved atomuheld. Det var overlæge J. Schultz Larsen fra Universitets arvebiologiske Institut.
“Og hvad sker der så når mennesker indtager radioaktivt jod” spurgte G. Metz.
“Så optages det i skjoldbruskkirtelen” lød svaret.
“Og så dør man?” spurgte Georg Metz.
“Nej” – lød svaret.
Derefter blev der en lang pause, hvor Georg Metz med et forbløffet udtryk i ansigtet åbenbart lyttede til instruktioner i øresneglen.
“Og nu vejrudsigten” kom det fra den tydeligt rystede studievært – Georg Metz.		 Det var Schultz-Larsens eneste optræden i DR.
Siden gik man over til det sikre – prof. Ove Nathan.
Radioavisen nævnte i en udsendelse d. 23.2.1979, at man i Utah havde fundet dobbelt så mange dødsfald af leukæmi end ellers, blandt børn fødte mellem 1951 – 1959. Et lægeblad peger på sammenhæng mellem leukæmitilfældene og atomsprængninger i Nevada. Lektor Uffe Korsbech forsøgte forgæves at få DR til at dokumentere oplysningerne, men forgæves. DR afslog at sende kopier af de telegrammer, der dannede baggrund for oplysningerne.
Der var grund til at DR afviste anmodningen, for deres fremstilling var fordrejet.
Det omtalte lægeblad havde taget nogle forbehold, som DR havde censureret fra. Et af dem var, at man i UTAH før 1951 havde ligget på halvdelen af gennemsnittet, så var man i den nævnte periode kommet op på sammen hyppighed som resten af USA.
Mange fagfolk prøvede forgæves at få DR til at korrigere forkerte og manipuleringer af atomstof. Især var prof. P. L. Ølgaaard ofte ude med beklagelser.
Det fik radiorådets formand Ole Espersen til at forlange, at Ølgaard dokumenterede sine påstande.
Det ville Ølgaard gerne, men ville forbeholde sig ret til at tage andre ting med end behandlingen af uheldet på Tremile-øen.
Det førte til meget tovtrækkeri, da de involverede journalister ikke gerne ville udlevere materiale.		 Resultatet var en Hvidbog med en række eksempler på ensidighed, forkerte og vildledende oplysninger, misinformationer og direkte usandheder, som P. Ølgaards afsnit dokumenterede.

Det fik dog ingen konsekvenser af nævneværdig art for de, der havde leveret dårlig journalistik – ingen blev fyret.
Nogle meget få eksempler i det følgende bygger på dette materiale.
En Tv-udsendelse: “Det er mængden, der gør det” fra 1979 handlede om følgerne efter nedstyrtningen af et amerikansk bombefly på Grønland.
Udsendelsen blev tilrettelagt af Poul Erik Hansen og Per Eilstrup.
Denne udsendelsen blev kritiseret kraftigt af fagfolk, og der blev senere afsat tid til en Tv-udsendelse om sagen.
Det viste sig, at i stedet for at korrigere de tidligere fejl, blev det til et debatmøde, hvor man havde sørget for en overvægt af a-kraftmodstandere, der kom med så mange fejlagtige oplysninger, det der senere blev udgivet en hvidbog med deres fejl.Biokemikeren Jesper Hoffmeyer fra Universitetet “oplyser” bl.a. i udsendelsen, at Plutonium opkoncentreres gennem fødekæder.
Prof. Ove Nathan nævnte også, at der sker en opkoncentrering af plutonium gennem fødekæden: græs => ko => mælk.		 Udsendelsen bød på en række løftebrud fra DR til Risø-forskere, der forinden havde assisteret med en udsendelse om radioøkologi.
Udsendelsen blev efterfølgende overtaget af aktualitetsafdelingen, der lavede konceptet om, hvor de sagkyndiges udtalelser blev kommenteret af ikke-sagkyndige a-kraftmodstandere – sådan!Både Hoffmeyer og Nathan tager fejl.
Tværtimod sker der en meget kraftig nedkoncentrering gennem fødekæderne.
O. Nathan prøvede senere at redde den ved at sige, man i stedet burde have nævnt plankton -> fisk, hvilket i øvrigt heller ikke er korrekt.
Hvidbogen leverer dokumentation i form af bilag til denne og andre fejl.
Tv-udsendelsen: “Sidste udkald til højenergisamfundet” fra 1977.
Udsendelsen blev redigeret af Keld Ravn fra kultur- og samfundsafdelingen, var så fuld af fejl og fordrejninger, at flere eksperter gik sammen for at udarbejde en hvidbog med fejlene.
Hvidbogens blev forfattet af Uffe Korsbech, P. Schoubye og Lohmann Andersen.
Korsbech kontaktede Koplev for at orientere om planerne. K. Ravn meddelte, at han kun kunne acceptere en optrykning af hele udsendelsens tekst, hvilket blev efterkommet.
Hvidbog vedrørende TV-udsendelsen om TMI-uheldet		 Efter udgivelsen af hvidbogen blev forfatterne truet med sagsanlæg for at krænke ophavsretten af de misinformationer, journalisten havde ansvaret for – fordi man benyttede hele teksten, som K. Ravn havde forlangt.
Denne trussel om sagsanlæg gav anledning til megen korrespondance.Ove Nathan måtte efter gennemsyn af materialet medgive, at der var fejl og fordrejninger, der tydede på, at Keld Ravn var ude i et bestemt ærinde og at han prøvede at få egne holdninger fremført gennem den udsendelse, han var ansvarlig for.
Efterfølgende tilsluttede Radiorådet sig denne konklusion.
Fra en Tv-udsendelse okt. 1980:
Ramt af uran
var der en række grove fejl i udsendelsen.
1. Drikkevandet var målt til en aktivitet på 19 pCi/l, og strålingen stammede fra radium i vandet.
2. Målingerne stoppet af franske sundhedsmyndigheder i 1975.
3. Røg i filmen blev nævnt som radioaktivt radon.
4. En læge fortalte om flere tilfælde af galdeblærekræft som følge af strålingen i området.
5. Man fik dagligt en stråledosis, der oversteg det tilladelige årsdosis.
Denne udsendelse fik et efterspil, idet den blev indklaget for radionævnet,
behandlede sagen.
DR blev pålagt at oplæse kendelsen – det skete efter Tv-avisen, hvor en meget tydeligt utilpas Mogens Berendt oplæste kendelsen i et meget langsomt tempo med flittig brug at drikkevand. Hele oplæsningen tog ca. 1 kvarter.		 Tv havde ensidigt fået oplysningerne af franske a-kraftmodstandere om uranbrydning i området ved Limoges – uden at lave research om validiteten af oplysningerne: Ad
1. Forkert. Tallene stammede fra en bæk, der afvandede området.
Områdets drikkevand lå på 1.7 pCi/l, hvilket var 10 gange mindre end i et kendt mineralvandsprodukt.
2. Forkert Målingerne var tværtimod blevet udvidet fra 1975.
3. Det var kondensvand, radon kan ikke ses.
4. Radium giver knoglekræft – ikke galdeblærekræft.
5. Direkte usandt.
TV ved Three Mile Island
Her et par ganske enkelte guldkorn.
1. NRC meddelte, at reaktorkernen var ved at smelte
2. Man ville evakuere 1 mio. mennesker p.g.a.:
3. radioaktivitet – 1200 millirem/time
4. NRC ventede 4 dagen, inden de begyndte målingerne J. Flindt Pedersen
5. J. Flindt Pedersen oplyste, at Kennedy beklagede, at NRC ikke begyndte målingerne.
6. Byen Harrisburg havde ingen evakueringsplaner – påstanden blev fremført af Jørgen Flindt Pedersen.
7. Radioaktivitet trængte gennem 1 m jernbetonmur ud i den frie luft. Chr. Winther
8. Radioaktivitet er målt 25 km fra værket. Chr. Winther
9. Man forsøgte forgæves at få vand ud af reaktoren. Chr. Winther10. Evakuering af 950.000 mennesker – heraf 220.ooo fra Harrisburg. ( Chr. Winther)11. 1 mio. radioaktivt kølevand udledtes i floden uden myndighedernes tilladelse
12. Tilbage i 1973 var der 41 a-kraftværker under opførelse, i dag kun 2. (Chr. Winther)13. 200 ordrer annulleret de sidste år. Chr. Winther14. Et nyt stort radioaktivt udslip får befolkningen i Harrisburg til at flygte fra byen. Store trafikpropper fyldte gaderne. Chr. Winther15. Ifølge NRC er reaktorkernen ved at smelte sammen. Chr. Winther		 Kommentarer.
1. NRC meddelte, at der ikke var fare for nedsmeltning
2. NRC anbefalede, at man var forberedt. Der bor kun 134.000 mennesker i 16 km. omkreds.
3. NRC oplyste, at det beroede på en fejlmåling. Man havde målt ca. 40 m over en ventilationsskorsten, hvor der blev udluftet efter en overførsel af inaktive gasser fra en tank til en anden. Da det blev klart blev anbefaling af evakuering trukket tilbage.
4. NRC begyndte målingerne dagen efter uheldet skete – d. 29.3.79.
Man udvidede målingerne 4 dage efter.
5. Ifølge Kennedy, havde han ikke beklaget dette.
6. I 1977 evakuerede man 30.000 personer fra området ved en oversvømmelseskatastrofe.
7. Der var ingen utætheder i reaktorindeslutningen – intet slap ud her.
8. Man kan måle radioaktivitet overalt på Jorden.
9. Rent vås. Vandet i reaktoren skal anvendes til køling af kernen.
Tværtimod var fejlbetjening skyld i, at vandstanden i reaktoren blev for lav, hvilket var hovedårsagen til, at uheldet fik følger.
10. Der er “kun” 134.000 personer i 16 km. afstand.
Byen Harrisburg var der 68.000 indbyggere.
11. Man udledte 200.000 l svagt forurenet spildevand d. 29.3. – efter godkendelse af NRC.
12. Forkert. i 1973 var der 55 under opførelse – og 69 under opførelse i 1978/79.
13. Også forkert. En del er dog blevet annulleret, fordi prognoser over el-forbrug var sat for stort for år tilbage.
14. Fri fantasi. En del forlod byen i ro og mag om fredagen – de fleste fordi det var den første weekend med godt forårsvejr.
15. NRC udtalte i pressemeddelelser, at der ikke var tegn på nedsmeltning
Flindt Pedersen fik senere en pris for sin optræden – uddelt af medierne selv – der blev ingen til Chr. Winther.
Myndighederne i Harrisburg blev belejret at journalister, der hungrede efter stof, som de kunne videresende efter en passende bearbejdning.
For at give dem noget læsestof, fik de så til sidst udleveret en murstensværk fra rigsrevisionen, som de kunne tygge på. De fleste fik vist kun læst de sidste sider. Det gælder uden tvivl for Jørgen Flindt Pedersen, der havde den med i tv-studiet, hvor han med bankede hånden ned på bogen, mens han nævnte den sønderlemmende kritik, som dette organ havde rettet mod den amerikanske atomindustri, der åbenbart var på fallittens rand.		 Siden Flindt Pedersen var i Harrisburg, er antallet af amerikanske atomkraftværker næsten fordoblet – el-produktionen er ca. 3-doblet siden 1979. Blok I på Three Mile Island er for længst igangsat – det skete i 1986, hvor den senere har sat en amerikansk rekord med uafbrudt driftstid på næsten 2 år.
Den nukleare industri klarer sig fortræffeligt, selv om adgangen til billige kul ikke gør den så økonomisk attraktiv som i andre lande.
Rigsrevisionen kan vist ikke betegnes som særlig sagkyndige i nukleare spørgsmål.
J. Flindt Pedersen fik senere en slags “Pulitzerpris” for sin optræden i Harrisburg.
DR udvalgte bevidst de kilder, der støttede bevægelserne mod atomkraft. DRs ensidige dækning medførte at der flød misinformationer ud til den danske befolkning, der således fik et fortegnet billede af virkeligheden.
Der blev udelukkende bragt oplysninger om atomkraft, når det kunne gives en negativ drejning.		 Et enkelt eksempel:
Da den canadiske ophavsmand til Inhaber-rapporten var på besøg i landet afsatte man ikke tid til et interview – på trods af de var bekendt med besøget. (Inhaber rapporten omtales andet sted).
Bent Henius brugte som undskyldning, at så skulle man jo også have en a-kraftmodstander med i studiet. DR opfattede således den canadiske undersøgelse over forskellige energikilders sikkerhed som en rapport fra a-krafttilhængere!
Det samme argument blev ikke anvendt, når a-kraftmodstandere blev hentet ind i studiet.
J. Flindt Pedersen og Mogens Berendt i en udsendelse med handelsminister Arne Christiansen:
…næsten alle eksperter siger i USA – det var meget tæt på katastrofen – hvis nu 10.000 mennesker var døde i området ville det så have ændret din holdning…?
Instrumentet der skulle måle vandhøjden vist ukorrekt. Det er dog fantastisk, at en halv million mennesker helbred skal afhænge af, at et instrument viser korrekt!
Behrendt: “Hvor mange skal dø, før det er en katastrofe” så – kan vi sætte tal på?		 Direkte usandt udsagn. Flindt P. nævnte klogelig ingen navne – ingen eksperter havde nemlig på noget tidspunkt givet udtryk for Flindts P. påstand.
Det omtalte instrument viste ikke ukorrekt – Flindt P. må have problemer med det amerikanske sprog. Der var tale om, at teknikerne tolkede visningerne forkert.
Og selv om det var tilfældet er det ren demagogi at påstå, at det ville have betydning for ½ mio. mennesker! Indenfor 16 km omkreds boede der 134.000 personer. En kernenedsmeltning giver ikke anledning til større sikkerhedsmæssige problemer!
Behrendts og Flindt Pedersens følelsesladede og uacceptable journalistiske form med masser af misinformationer og dårlig eller manglende research blev indklaget for programledelsen. Ledelsen mente at det var i orden at journalister skulle optræde som eksponenter for seernes frygt.
En meget interessant holdning fra ledelsen side, da det var DR-journalisters misinformationer, der fremkaldte denne frygt – at optræde som eksponenter for en frygt, som man selv har frembragt ved misinformationer får forrang for DRs gældende regler for saglig og upartiskhed.
(sign. Hans Morten Rubin).
DR. meddelte i april 79, at sabotører havde ødelagt 2 atomreaktorer og andet udstyr til atomkraftværker… Direkte usandt. Der var tale om sabotage på en reaktor, der anvendtes til forskning, der intet havde at gøre med et atomkraftværk.
D. 10. april meddelte Tv-avisen, at myndighederne i Harrisburg havde besluttet at afblæse evakueringen af gravide kvinder øg børn fra området… Direkte usandt med baggrund i J. Flindt Pedersens o.a. misinformationer. På intet tidspunkt var der tale om evakuering.
D. 12 april meddelte Tv-avisen om et fransk atomkraftværk havde oplevet samme fejl som i TMI. Direkte usandt. Den pågældende reaktor var under afprøvning og havde ikke være i gang – og derfor ikke indeholdt brugt brændsel – og derfor ikke kunne producere restvarme!
En udsendelse i Tv-avisen i 1984 om at “atomkraftværket” Windscale i England var fuld af så mange fejlagtige oplysninger, at der blev klaget over disse. Der gik et helt år før ledelsen finder anledning til at korrigere fejlene.
Det sker først efter en tilrettevisning i Radiorådet.
“Er det god journalistik”?; spørger Jørgen Kleener i Jyllands Posten.
Jørgen Kleener er tidligere medlem af Radiorådet og har været formand for samme.
Da Tjernobyl sprang i luften var den første melding i Tv-avisen klar:
1000 dræbt – på satellitfotos kan man se ligene på gader og døde dyr på marken…
B. Meister kunne tilføje – med en gysen – at det ikke kunne udelukkes at tallene ville vise sig at være meget større…		 Da de første russiske meldinger lød på 3-5 døde blev det udlagt af medierne som det rene løgn.
Russerne havde ret – efter en måned kunne man konstatere, at der var 31 dræbte – hovedsagelig blandt modige brandfolk, der døde af brandsår og stråling.
Medierne – især DR – havde endnu engang overtrådt alle skrifter for nyhedsformidling – desværre med ledelsen fulde tilslutning.
Det er da i orden, at Verner Svendsen m. fl. er ikke tilhængere af atomkraft, men det burde ikke influere på udsendelsernes objektivitet i DR – hvilket man desværre må konstatere skete i stort omfang.
Den nævnte udsendelse med Birgit Meister er omhyggeligt blevet frasorteret i de “mindeudsendelser ” om Tjernobylulykken, som DR har bragt gennem tiderne.
.. fortsættes

 

Til top

Den øvrige medieverden og atomkraften

En lille runde med dagspressens behandling af eksperter og atomkraft-stof.
En del af eksemplerne skal ses i lyset af, at der er “plantet” oplysninger i nyhedsbureauerne. Det skete typisk i løbet af en weekend, hvor redaktionerne var svagt bemandende og derfor blev oplysningerne ikke altid valideret i normalt omfang. (privat oplysning fra en dagbladsredaktør.)

Øvrige mediers behandling. Kommentarer
Fagfolk med indgående kendskab til atomenergi, kritiserede journalisters behandling af stoffets som værende i direkte strid med sandheden.
På et møde beklagede Politikens chefredaktør sig over, at de manglede nogen adresser på steder, hvor de kunne henvende sig for at få kvalificerede oplysninger.
Det ønske lovede man at imødekomme. 7 personer indvilligede i at stille sig til rådighed for pressens spørgsmål, hvorefter en liste med navne blev rundsendt til diverse medier.		 Pressens/ journalisternes reaktion på den ønskede service kan beskrives ganske kort:
Selvbestaltede eksperter
lød det fra flere sider i pressen.
Resultatet var, at ingen af de 7 personer, der stillede deres gratis til rådighed nogensinde fik een henvendelse.
Mediernes egne folk udgjorde herefter den ekspertise, der var nødvendig for at oplyse Danmarks befolkning om atomenergi.
En opgave de har klaret gennem årene til egen fulde tilfredshed.
Søren Nielsen leverede meget stof til Politikkens læsere. Et par udpluk:
1. “.. da pumperne onsdag morgen brød sammen i det sekundære system, trådte nødkølesystemet i gang. Det består ganske enkelt i, at stål og betonkuppelen fyldes med samtidig med, stængerne med atombrændsel hejses op fra reaktoren så produktionen af varme og radioaktivitet ophører.”2. “.. en sådan udvikling på atomkraftværket – den værst tænkelige – vil slå titusinder af mennesker ihjel og lægge store område øde i lang tid.”3.”Skønt eksperter af gode grunde ikke kan nærme sig værkets kontrolrum for at få et klart overblik..”4. “.. Radioaktiv damp vil desuden konstant sive ud, indtil reaktoren er nedkølet. Først når det er sket vil eksperterne trænge ind i kontrolrummet og få klarhed over, hvad der var sket.”5. “Gasboblen kan fjernes ved at åbne en ventil i reaktoren. Men ventilen kan kun åbnes med håndkraft.”6.” Eksperterne var enige om, hvad der var galt: brændselselementerne var beskadiget at de ikke som planlagt holdt op med at generere varme og radioaktivitet.”7. “Boblen af radioaktivt brintgas har opnået et sådan tryk og temperatur, at en større eksplosion ikke kan udelukkes.”		 1. En meget morsom beskrivelse, men helt forkert.
Pumperne brød ikke sammen, de blev manuelt sat i gang efter man fik fjernet en hat(!), der skyggede for en kontrollampe, der viste et en ventil ikke var lukket ordentligt – og fødepumpen derfor ikke automatisk gik i gang.
Søren Nielsen forveksler nødkølesystemet med et spraysystem og kontrolstænger med brændselsstave er ganske morsomt – men ikke særlig oplysende.
2. Direkte usandt. SN taler om en nedsmeltning, som NRC i en pressemeddelelse anser for sandsynlig. Hvis der sker en nedsmeltning er omgivelserne være fuldt beskyttet mod stråling.
Selve reaktorindeslutningen er konstrueret til at kunne holde til det tryk, der ville blive resultatet af en fordampning af al vandet. Det er den situation, at spraysystemet skal afhjælpe ved at kondensere dampen så trykket falder.
3. Hvilke gode grunde nævnes ikke. Kontrolrummet var bemandet hele tiden – og NRC havde adgang.
4. Alle udledninger af svagt radioaktivt vand var godkendt af myndighederne, og de lå alle under de tilladelige værdier. Eksperterne kunne let trænge ind i kontrolrummet – døren var åben.
5. Den meget omtalte gasboble af brint fik dagene til at gå for journalisterne. Dette værk var ikke forsynet med den ventil SN nævner. Hvis man fjernede brinten kunne den eksplodere – og var med til at holde trykker i reaktoren så højt, at kogning blev forhindret.
6. Brændselet vil uanset om det er beskadiget eller ej, være stærkt radioaktivt – og dermed producere varme.
7. Brintgas er ikke radioaktivt – ordet må være tilsat for at give større effekt og dramatik. Brint kan ikke eksplodere uden ilt – og der er ingen ilt i reaktoren.
Steffen Borch Jyllands Posten:
1. “En ventil satte sig fast og fik en pumpe til at bryde sammen. Det betød at turbinen ikke fik de fornødne dampmængder og så standsede den.”..
2. ” .. fordi ledelsen besluttede at lukke tryk ud af reaktoren for at sikre, at en luftboble i toppen af reaktoren ikke skulle blive presset ned gennem brændselsstavene og starte en ny nedsmeltning”		 1. Pumpen brød ikke sammen, den blev sat i gang manuelt.
Den havde intet med dampforsyningen til turbinen.
2. En gang sludder. Man lukkede ikke trykket ud af reaktoren, for så koger vandet væk. Selv et nok så højt tryk kan ikke presse en gasboble ned i kølevandet. En ny nedsmeltning lyder dramatisk, men det har ikke noget med gasbobler at gøre.
Berlingske Tidende skrev i en leder d. 1.4.1979 bl.a.:
“Udnyttelsen af kul og gas har til dato kostet langt flere menneskelig end atomkraften..”		 Det er korrekt. I den vestlige verden er tallet 0 (nul), hvis man taler alene om reaktorulykker. Medregnes hele kredsløbet er det også korrekt.
Politikens leder samme dag 1.4.179
“Givet er det, at dette uheld hører til dem, som af A-kraftens forkæmpere hører hjemme i kategorien næstværst tænkelige uheld, som kun vil ske for hvert 1000 eller 10.000 år.”		 Lederskribenten er lidt usikker – og med god grund. Det pågældende uheld hører til PWR type-3 uheld, der ifølge Rasmussen-rapporten vil ske en gang for hver ca. 700 reaktorår. Altså 1 gang årligt for hver 700 reaktorer. Det kom faktisk til at passe udmærket. Hvorfor er der ikke sket flere af denne type, vi har for længst passeret 13.000 reaktorår? Man har lært af uheldet og forbedret uddannelsen af kontrolpersonale.
Det er ikke atomkraftens forkæmpere, der har udarbejdet Rasmussen-rapporten – den er udarbejdet af en uafhængig ekspertgruppe, der er blevet evalueret af andre eksperter.
“De amerikanske myndigheder gav i går grønt lys for, at børn og gravide kvinder kunne vende tilbage til området omkring det uheldsramte Three Mile-område” På intet tidspunkt er der beordret evakuering – alle har frivillig kunne bevæge sig rundt i området.
I lighed med DR kunne de fleste medier oplyse om 1000 dræbte umiddelbart efter Tjernobyl-eksplosionen.
Umiddelbart efter blev flere opdigtede uheld markedsført – bl.a. de danske medier berette om at det franske Bugey– værk havde været meget tæt på samme uheldsforløb som det russiske Tjernobyl-værk. Kilden var et fransk blad, der havde fået fat i en “hemmelig ” rapport.		 Historien var opspind. Bugey-værket indeholder ikke grafit som det russiske. Rapporten var ikke hemmelig, hele det ret banale hændelsesforløb var rapporteret til diverse myndigheder.
BT kunne i en leder berette om farlige revner i Barsebäck-2 reaktorens kølesystem – som var noget af det farligste, der kunne ramme et a-værk. Denne historie var rent opspind, der var tale om en et ganske almindeligt stop for brændselsskift, der var meddelt myndighederne.
Demonstrationer mod atomkraft fik altid en stor og velvillig behandling i alle medier.
Her et billede fra en demonstration omkring brokdorf, som efter mange chikaner endelig fik byggetilladelse.
Naboerne til atomkraftværker var skrækslagne – ikke for værket, men for deltagerne. De fik at vide at de skulle stille deres gårde til rådighed og samarbejde – i modsat fald ville der blive stukket ild til stedet!
Hvad fik man ud af det?
Brokdorf blev bygget i rekordtid, og har siden ligget i top-10 listen.
Hvad med demonstrationerne?
Tilsyneladende “glemte” de atomkraftværket og fik andre interesser – bl.a. flyttede demonstrationerne til Frankfurt, hvor man ikke ville have opført en ny lufthavn. Den kom alligevel.		 Brokdorf
Billedet viser en episode fra en tusindtallig demonstration, hvor også mange danskere var med.
Man ser en deltager i færd med at slå en politibetjent ned med en kølle. Betjenten driver i bevidstløs tilstand ned af floden under demonstrationsdeltagernes jubel.
Længere nede af floden blev han bjerget i land af nogle behjertede mennesker, og reddes derved fra druknedøden.
Gerningsmanden med køllen blev senere identificeret, og blev ved Hamburg ret idømt 4 års fængsel for mordforsøg.
.. fortsættes

Til top

Miljøstyrelsens Barsebäck-rapport

 

  .et politisk betonet makværk – mente Risø..

Miljøstyrelsens beredskabsplan fra jan. 1981 “Dansk beredskabsplan for Barsebäck-værket” blev udarbejdet på grundlag af beregninger, baseret på antagelser for havariforløb fra “Rasmussen-rapporten” fra 1975, hvor bl.a. prof. Arne Jensen fra Barsebäck-komiteen havde sæde.
Politisk overtonet makværk – kaldte lederen for Risøs afdeling for helsefysik, civ.ing. H. L. Gjørup, denne rapport. Planen byggede på forkerte forudsætninger, idet man helt så bort fra de erfaringer, man gjorde ved uheldet på Tre-mileøen.
De hårde ord dækkede over den kendsgerning, at Miljøstyrelsen havde meget travlt med at udgive rapporten, at man ikke ville vente på den rapport, der var på trapperne vedrørende erfaringerne fra TMI-uheldet.
I fagkredse var man klar over, at de ældre tal for udslip ved uheld på atomkraftværker var forkerte. Kort tid efter Miljøstyrelsens rapport viste det sig også, at tallene for jodudslip var mellem 10 og 100 gange for store. De gamle tal for jodudslip viste sig at være mellem 10 – 100 gange større end man konstaterede ved uheldet på Tremile-øen – disse tal blev ikke anvendt i rapporten.
Man kan vel ikke helt afvise, at Miljøstyrelsen kendte disse tal, eller havde mistanke om de konklusioner man kom frem til – og som blev kendt kort tid efter, hvor ca. 90% af de radioaktive stoffer blev bundet i det vandet i reaktorhallen.
Resultatet blev, at rapporten fremkom med over-pessimistiske forudsætninger, der måske var politisk styrede – i hvert fald var et politisk krav om et totalt urealistisk scenario medtaget, hvor man efter et værst-tænkeligt-uheld ville afspærre et område, der derefter skulle leve af afgrøder fra den forurenede jord – dvs. man ikke ville foretage sig noget som helst. Det var denne side i rapporten, der efterfølgende blev anvendt i den politiske debat af både medier og politikere m.fl..
Den væsentligste konklusion på beredskabsplanen var imidlertid,

at befolkningen omkring det område, hvor en hypotetisk sky af radioaktive gasarter fra et totalhavari på Barsebäck-værket skulle gå inden døre, medens skyen passerede!!

Ingen lig på gaderne – bortset fra de trafikofre, der ville blive resultatet af den panik, som medierne sikkert ville bidrage med.
Denne konklusion er vel at mærke fremkommet ved at anvende en 10 – 100 gange for store mængder frigjorte radioisotoper, hvor 131Jod er den alvorligste.

Efterfølgende byggede man i forbindelse med Barsebäck-værkerne et aflastnings-stenlager, hvor evt. radioaktive gasser ville blive ledt hen i tilfælde af uheld af denne art.
Desværre ser det ud til, at jo flere sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der gennemføres, des mere nervøse bliver befolkningen!

Til top

Mediernes behandling – fra Tjernobyl til i dag

 

Hvordan bliver atom-stof behandlet at nutidens journalister?
Gennemgående er mediernes håndtering af stoffet for dårlig og for overfladisk. Ofte er gentagne usandheder ophøjet til sandheder.
Der forekommer dog i imellem ganske gode dækninger af stoffet, måske er en ny og frisk generation ved at gøre sin entre på banen?

Tjernobyl-katastrofen

Mange husker DRs Tjernobyl-dækning i 1986, hvor man sagde, at der var omkring 1000 dødsfald, og man kunne se døde husdyr ligge på markerne omkring værket.
Med en gysen i stemmen kunne B. Meister oplyse, at man ikke kunne afvise, at tabstallet var endnu større.
Medierne ironiserede over de naive russiske myndigheder, der troede man kunne spise vestlige journalister af med et tal på 3-5 døde personer!
Myndighedernes oplysninger var imidlertid korrekte, det var DR og øvrige medier, der misinformerede offentligheden.
Men myten om de tusinde dødsfald i Tjernobyl lever åbenbart i bedste velgående hos DR-journalister, de har ikke ændret opfattelse – det var russerne, der udspredte misinformationer om antal dræbte.

Ritzaus dækning at atomkraftstof har ofte været for ringe.
Mandag d. 23.08.04 havde Jyllands Posten en lille notits. Her stod bl.a. med Ritzau som kilde:

a)   º Finland er i gang med at bygge Europas hidtil største atomreaktor.
b)  º Finland mener at have fundet løsningen på atomkraftens altoverskyggende problem, højradioaktivt affald fra reaktorerne.
c)  º Finlands initiativ er mest synlig i en udvikling, der bringer atomkraften ud af de 18 års dødvande siden Tjernobyl-katastrofen i 1986.

Et forsøg på at fortælle, at Ritzau misinformerer ved at nævne nogle facts:

ad a) Finlands reaktor er ikke blot Europas, men verden største reaktor.
ad b) Stort set alle lande har en godkendt løsning på det højaktive affald.
ad c) At der siden 1986 er igangsat ca. nye 30 reaktorer fordelt på 14 lande.
At 2-3 reaktorer modsvarer hele Danmarks elforbrug, så der er tale om en langt større energitilvækst i atomkraften, end der er i de vedvarende energikilder.
At der Verden over er der er ca. 30 atomreaktorer under opførelse, 32 stk. ordret og et tilsvarende antal er planlagt.   At især Kina satser på at opføre atomkraftværker i stor stil.

Debatredaktør Birgitte Greve mente ikke at kunne finde plads i spalterne til denne kritik af Ritzaus dårlige dækning at atomkraftstof.
Dagen efter afvisningen havde Jyllandsposten bragte et længere indlæg om Kinas atompolitisk med planer om opførelse af 27 atomkraftværker.

TV-2 d. 24.02.05 kl. 22.00 havde et indslag om USA´s frygt for at Iran udvikler atomvåben.
Niels Brinch fortalte i et indslag om frygten for at Iran får fremstillet atomvåben, – bl.a. fra det kraftværk ved Bushehr, som Rusland er ved at færdiggøre. I indslaget vistes billeder fra Bushehr.

Den manglende eller for dårlige research af NB fortsatte blot DRs mangeårige linje med at misinformere om atomkraft, hvor de selv optræder som eksperter.
Sagen er den, at kraftreaktoren ved Bushehr ikke udgør nogen risikomoment i forbindelse med fremstilling af atombomber.
Værket bygges af Rusland, der sørger for håndteringen af brændslet og de brugte elementer. Driften er underlagt international kontrol af IAEA – en betingelse for at få leveret brændselselementer.
Det plutonium, der dannes i brændslet, er forresten uegnet til våbenbrug, da det indeholder 30-40% af en isotop (Pu-240), der spalter spontant.
Iran besidder endvidere ikke den højteknologi, der kræves til fremstilling af en plutoniumbombe.
Plutonium af våbenkvalitet fremstilles ikke i atomkraftværker, som DR forestiller sig, nej det fremstilles i særlige små reaktorer, der ikke fremstiller el-energi, hvor man fjerner brændslet efter ca. 1 måneds svag simring, hvorefter man kan udvinde plutonium af våbenkvalitet – typen kaldes produktionsreaktor. Disse reaktorer er ikke er underlagt civil kontrol.
Iran har, i lighed med Pakistan, forlængst fundet den letteste vej til fremstilling af atombomber, nemlig ved at opstille et berigningsanlæg, der er i stand til at adskille natururanets 2 isotoper – U-238 og U-235. Det er Uran-235, der med forholdsvis simpel teknik kan bruges til fremstilling af atombomber.
Berigningsanlægget, der består af ultracentrifuger, findes ved Natanz (Pilot Fuel Enrichment Plant Operating -PFEP)
Iran har desuden en række forsknings og forsøgsreaktorer spredt over et stort areal, hvor man skjult kan arbejde med at fremstille våben.
Imens fortsætter Rusland med at færdigbygge kraftreaktoren ved Bushehr, der er under civil opsyn. Niels Brinch og andre kunne let finde ovenstående på nettet, hvor udenlandske nyhedskilder udfører en noget bedre research, end den DR gennem årene har udført indenfor emnet atomkraft.

Irans atomfaciliteter

Berigningsanlægget ved Natanz

Ingeniøren d. 27.5.2005.

I en glimrende artikel af Erik Holm om atomkirkegården i Skærgården nævnte informatør ved SKB i Oskarshamn, Brita Freudenthal , farligheden ved radioaktivt affald. Hun havde spurgt en tekniker om hvor farligt det ville være, hvis man placerede de brugte brændselselementer ude på parkeringspladsen.
For at undgå en akut overdosis stråling skulle man køre væk på motorcykel med mindst 100 km/t til man var kommet 21 km væk!

Enten har vedkommende tekniker udvidet humoristisk sans, eller ved han intet om stråling.
Gammastråling er den type, der har længst rækkevidde. I luft er rækkevidden ca. 100 m!

Jyllandsposten 14.5.05
Et debatindlæg i Jyllandsposten d. 14.05.05 af Bruno Rebelle, Greenpeace, afviste at en tidligere leder i bladet havde skrevet, at Greenpeace var ved at overveje atomkraft a.h.t. drivhuseffekten.


Rebelle påstod at

  • … JPs leder refererede forkert om Greenpeace, der fortsat var imod atomkraft
  • … atomkraften kun dækker 2% af det globale energiforbrug
  • … forøger risikoen for spredning af atomvåben
  • … der var begrænsede uranressourcer.

Som forventeligt afviste debatredaktør Hanne Würtz at bringe et indlæg med dokumentation af, at atomkraft ikke leverer 2% af energiforbruget, men 6,5% – med en meget høj energikvalitet.

Hanne Würtz vil ikke gerne bringe korrektioner af misinformationer om atomkraft og økologiske produkter, men medtager mange indlæg om kritik af andre medier og brokkerier om dårlig stavning m.v.
Det skal dog tilføjes, at Uffe Korsbech fik et indlæg optaget, som tilbageviste Rebelles påstand om Greenpeaces holdning til atomkraft.
Det er naturligvis redaktørens gode ret at udelade indlæg, men det giver desværre en skævhed i debatten når dokumentationer af tidligere oplysninger ikke optages. JPs debatside har engang været ganske spændende at læse, men er nu stort set uden større interesse.

Danmarks Radio fortsætter misinformeringerne –
hvor researcher de? Sikkert hos andre nyhedsbureauer?
Et lille klip fra DR-hjemmesiden med signaturen Allan Høxbroe.

Gennem 25 år har hverken Vesteuropa eller USA opført én eneste ny reaktor – lige siden en reaktor løb løbsk på det amerikanske atomkraftværk Three Mile Island.

Det er direkte usandt. Allan Høxbroe har end ikke foretaget en bare overfladisk research.
Reaktoren på Three Mile Island løb ikke løbsk, den var faktisk stoppet.
Følgende facts over antal, der er blevet sat i drift siden 1989 – og derfor må være blevet bygget på:

  • USA: i 80-erne blev der sat 41 atomkraftværker i drift.
    De fire seneste er Seabrock i 1990. Comanche Peak 1+2 i 1990 og 1993. Watts Bar-1 i 1996.
  • Spanien 5 stk.
  • Sverige 3 stk – Forsmark, Oscarshamn.
  • Schweits 3 stk.
  • Tyskland 8 stk. i 80-erne – det seneste i 1989.
  • Storbritannien 2 stk.
  • Frankrig. 37 stk i 80-erne. 8 stk. i 90-erne
  • Slovakiet 2 stk. i 1998-99
  • Ungarn 3 stk.
  • Rumænien 2 stk., hvoraf det seneste blev sat i drift i 2007.

Danmarks Radio ser stadig ud til at være inkompetent til at informere korrekt om kerneenergi.
At overse mere end 100 atomkraftværker, der er sat i drift i den nævnte periode – det må være en rekord, der burde give en eller anden pris?

TV-2 – Go´morgen d. 31.5.2005. Diskussion mellem tidl. miljøminister Sv. Auken og næstformanden for REO, Holger Skjerning..
Det lykkedes Svend Auken at fremsætte så mange misinformationer om atomkraften, at Meyerheim burde have fulgt op på de mest åbenlyse påstande.
H. Skjerning måtte anvendes det meste af sin korte taletid på at dementere – men forgæves.
Her er et lille udpluk fra en politiker i et for Svend Auken alt for svært et emne:

Svend Auken -udtalelser Kommentarer
1. Der er stort set ikke bygget atomkraftværker i den Vesten de seneste 20-25 år.
Svend Auken har sikkert været uheldig at tro på DR		 Direkte usandt. Jfr. kommentarerne til Allan Høxbroe
2. Atomkraft er utrolig dyr og usikker. Nej – atomkraft producerer den billigste kWh sammenlignet med fossil energi.
Alle erfaringer og undersøgelser viser det er den sikreste energikilde af alle.
34. Præsident Bush er en fanatisk tilhænger af atomkraft. Nej – ikke specielt. Han har dog fornylig udtalt nødvendigheden af at genoptage udviklingen.
4.Hvis uheldet sker – og det så man jo på Tremile-øen – vil det være en UFATTELIG KATASTROFE for København, hvor bl.a. statsapparatet ligger. Sv. Aukens mener åbenbart ikke, at der ved Tremileøen ikke skete nogen konsekvenser for omgivelserne.
Selv Miljøstyrelsens fejlbehæftede rapport (se siden om ulykker) over det “værst tænkelige uheld;” på Barsebäck skulle man blot gå inden døre indtil den evt. radioaktive sky var drevet væk – såfremt der var østenvind.
5. Det er ikke et enten eller, men et både og.
Jeg går ind for energibesparelser og udvikling af vedvarende energi.		 Korrekt – en fornuftig betragtning.
HS. Det har man sagt i masser af år, men vedvarende energi producerer meget ujævnt. Vi har brug for atomkraft, der leverer el-energi i et jævnt tempo.
6. Atomkraft en jo en begrænset ressource, det er også forbrug af fossil energi (!) HS. Forkert – atomkraft er en næsten ubegrænset ressource
7. Atomkraft en VANVITTIG dyr og usikker, den kan ikke klare sig uden subsidier. HS. Forkert – atomkraft er en næsten ubegrænset ressource……SA afbryder
8. Atomkraft en jo også et forbrug af fossil energi… Ingen kommentar!
9. Atomkraft vil forøge spredningen af kernevåben – se blot Iran.

SA. Hvorfor er det så et problem for IRAN?

 H.S. Forkert – ingen atomvåben er fremstillet af den fredelige atomkraft.

HS slog fast at man arbejder med dette problem.
Her sluttede ordvekslingen.

Hverken seerne eller S. Auken fik oplyst, at problemet i Iran ikke er den fredelige reaktor i Bushehr i Iran, den indeholder end ikke uranbrændsel – og at problemet ligger i et illegalt opført berigningsanlæg i Natanz, der ikke har noget med atomkraftværket at gøre. Heller ikke, at Rusland håndterer brændslet i alle faser, som derfor ikke kommer i hænderne af iranerne, der ikke har noget at bruge den til.

Eksemplet viser hvor dårligt rustede politikere her i landet er til at håndtere energispørgsmål – specielt atomkraftspørgsmål.

Danmarks Radio

har lavet en quiz i anledning af Barsebäcks lukning, med hånlige forslag til deltagernes om at få skolepengene retur – det foreligger intet om at man mener Allan Høxbros muligheder for at få skolepenge retur p.g.a. manglende research – se ovenfor.
Men quizén er en ganske udmærket ide.
Desværre opgives affaldsmængderne i enheden m2. Der skeles ikke mellem de forskellige affaldstyper, lav- mellem- og højaktivt affald, det hele blandes sammen til kvadratmeter (! hvad med skolepengene?).

Der medtages et spørgsmål om antallet af danske atomreaktorer. Det må vist siges af være irrelevant at blande forskningsreaktorer sammen med kraftreaktorer. Reaktorerne på Risø har ikke bidraget med en eneste kWh energi til nettet – og det har aldrig været meningen med reaktorerne her.

Danmarks Radio og TV2 om Iran jan. 2006
Irans beslutning om at bryde IEAEs plombering af Natanz berigningsfaciliteter er naturligt nok blevet dækket grundigt af medierne.
Det positive er, at medierne omsider har fundet ud af, at det er i Natanz der findes berigningsanlæg – og ikke i Isphahan som de tidligere har ment.
TV2s nyhedsudsendelse om Natanz berigningsanlæg var krydret med billeder fra det civile atomkraftværk ved Bushehr, som er uden forbindelse med anlægget i Natanz – og den sædvanlige tønde Yellowcake, som arbejderne ruller rundt på i Isphahan
De elektroniske medierne behandling af atomstof er amatøragtigt – det burde ikke være særlig svært for de ca. 5000 ansatte at finde ud af, at den faste, gule uranforbindelse – Yellowcake – bliver omdannet til gasarten Uranhexaflourid i Isphahan – der så kan beriges i de ultracentrifuger, der findes i anlægget i Natanz?
Og at den snart færdige, civile atomkraftværk opføres i Bushehr af russere, der vil levere brændselselementer til driften. Det må vel efterhånden gå op for medieverdenen, at den fredelige atomkraft ikke leverer råmateriale til atombomber?
At Iran er interesseret i selv at kunne fremstille atombrændsel til deres fremtidige atomenergiprogram må anses for at være et naturligt ønske. Berigning til atombrændsel kræver ca. 4% U-235, til våbenbrug ca. 90%.
Tyskland har også berigningsanlæg i drift uden det medfører nervøsitet for at de vil udvikle atomvåben